Opgaven har været at beskrive Silkeborg Bibliotek og dets ydelser om ca. 10 år, og hvad denne udvikling vil kræve med hensyn til bl.a.:

Opgaven er primært søgt løst ved gennem 2 forskellige udviklingsmodeller, at beskrive Silkeborg Biblioteks nuværende og kommende udvikling.

Rapporten er disponeret således:

Boglige materialer vil i mange år endnu være bibliotekernes dominerende medie. Men det er også klart, ikke mindst på grundlag af de senere års erfaring, at når Silkeborg Bibliotek skal vælge en fremtidig udvikling, vil informationsteknologien nødvendigvis være den altdominerende faktor. Introduktionen af Det elektroniske Materialevalg og elektroniske dokumenter er eksempler på en ny arbejdsgang og et nyt medie, der skal vælges.

Den kulturformidlende del af bibliotekets virksomhed, ikke mindst arrangementsvirksomheden, vil også i fremtiden blive højt prioriteret, men på grund af teknologiens dominerende rolle, skal denne virksomhed vedvarende opprioriteres.

Det omskiftelige miljø, biblioteket skal operere i i fremtiden, nødvendiggør et opbrud i den nuværende organisation, og der opstår behov for nye personalekvalifikationer.

Udviklingen af fremtidens folkebibliotek styres af udviklingen af nye medier, ny teknologi, nye muligheder for formidling samt naturligvis af fremtidens økonomiske rammer. Udviklingen vil også i høj grad blive styret af de valg, der træffes af folkebibliotekernes aktører; valg, der medfører, at folkebibliotekerne i fremtiden vil udvikle en mangfoldighed af tilbud og muligheder.

I begyndelsen af 80’erne rejste visse af folkebibliotekernes meningsdannere rundt og fortalte de undrende tilhørere, at efter 1990 ville bogtrykte bøger ikke længere eksistere. De ville være erstattet af microchips og læseskærme, hvor chipsen indeholdt bogens tekst. Dette for at illustrere, at man bør være forsigtig med bombastiske udtalelser om fremtiden.

Silkeborg Bibliotek fik sin første internetopkobling for 4 år siden. Det skete umiddelbart efter, at vi første gang havde hørt om de fantastiske muligheder, internettet bød på. For 5 år siden var der sandsynligvis ingen eller kun ganske få i folkebibliotekssektoren, der overhovedet havde hørt om internettet, endsige forudset den effekt, internettet ville få på folkebibliotekerne i 1996 og i årerne fremover.

På Silkeborg Bibliotek har vi i flere år bekræftet hinanden i, at vi om 2 år vil beskæftige os med nye medier eller nye muligheder for formidling, hvis eksistens vi ikke kender i dag. Der er al mulig grund til at tro, at denne antagelse også vil blive bekræftet i fremtiden, især når det gælder informationsteknologien.

De i rapporten udtrykte meninger og ideer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Silkeborg Biblioteks handlingsplan og holdninger i øvrigt.

En geolog fra amtets miljøkontor er ved at samle materiale til en rapport om et miljøteknisk emne. Hun har henvendt sig til bibliotekets døgnåbne informations-hotline via sin egen internetopkobling og har nu lyd- og billedkontakt via web-telefon med en af informationsgruppens medlemmer. Personalet kan selv afgøre, om de ønsker at dække vagter via en distancearbejdsplads i hjemmet eller på biblioteket. Den studerende har selv en litteraturhenvisning, der via en automatiseret og intelligent søgning gennem en række forskningsbibliotekers meta-kataloger findes på Statsbiblioteket. Kataloginformationerne overføres til hendes elektroniske postkasse, og der afgives en bestillingsordre til levering på Silkeborg Bibliotek.

Postkassen er lagerplads på bibliotekets postserver, som brugeren kan disponere over, f.eks. til elektronisk post og til opbevaring af fremfunden information. Derefter kontaktes en række af de informationsudbydere, der har specialiseret i at registrere og formidle elektroniske dokumenter, og med hvem biblioteket har en aftale om downloadning af dokumenterne. Et antal artikler findes og overføres også til den elektroniske postkasse.

Silkeborg Bibliotek har nemlig specialiseret sig i registrering og formidling af miljøinformation. Et par år forinden havde biblioteket vundet en licitation om etablering af et center for miljøinformation. Man har derved forpligtiget sig til at ansætte faglig ekspertise, at opbygge en internetserver med miljøinformation, samt i begrænset omfang anskaffe fastformsmaterialer. Serveren indeholder links til forskningsinstitutioner, forlag, biblioteker og andre informationsudbydere. Der er truffet aftaler med udgiverne om adgang til at se og downloade dokumenter, og der er truffet aftaler om betalingsformer. Biblioteket tilbyder også at publicere tilsvarende information, f.eks. rapporter og opgaver, på internetserveren.

Servicen finansieres af Statens Bibliotekstjeneste for midler fra den tidligere Centralbibliotekspulje og, når det drejer sig om virksomheder og institutioner, af brugerbetaling. Statens Bibliotekstjeneste har valgt at udbyde informationsformidling indenfor visse fagområder og specialer blandt folkebibliotekerne. Bibliotekerne har så en forpligtigelse til at rådgive og betjene alle, der henvender sig. Det kan f.eks. være studerende, private, virksomheder og andre biblioteker. Ideen kender man bl.a. fra Norge, hvor en tilsvarende model er benyttet siden 1995. Det har betydet en væsentlig opkvalificering af folkebibliotekernes service, men har også betydet en ny indbyrdes konkurrence mellem bibliotekerne.

Uddannelsesgruppen er ved at færdiggøre et nyt interaktivt udddannelsesprogram med titlen: “30 minutters træning i brug af Silkeborg Biblioteks Meta-katalog”. Gruppen er en vigtig del af bibliotekets indtægtsgivende virksomhed. Man udvikler og gennemfører interne og eksterne kurser og interaktive undervisningsprogrammer, der ikke alene henvender sig til bibliotekets brugere, men også til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kollegaer.

Gruppens medlemmer har, for at overholde en tidsfrist, i den senere tid haft arbejdsuger på op til 50 timer. Man holder i øjeblikket pause. Et par af gruppens medlemmerne opholder sig i bibliotekets motionslokale. Et andet medlem spiller et af de netbaserede computerspil, børnebiblioteket abonnerer på. Da arbejdet i høj grad foregår koncentreret foran computerskærme, opmuntres der til pauser med andre og gerne fysiske aktiviteter. Biblioteket betaler således for, at hele personalet kan benytte sig af forskellige aktivitetsmuligheder.

En låner er ved at registrere sine lån i bibliotekets selvbetjeningssystem. Romanerne, han har valgt, er forsynede med microchips. Chips'ene har indbyggede mikroradiosendere, således at lån registreres ved passage af en gate, og uden at de behøver at forlade tasken eller bæreposen. Aflevering foregår på samme måde. Eventuelle bøder betales med et betalingskort. Chipteknologien betyder også, at grovsortering foretages af en robot. Reserverings- og rykkermeddelelser sendes til ca. halvdelen af lånerne via deres elektroniske postadresse. Påpladssætningen af materialerne foretages dog stadig manuelt af ekspeditions- og servicegruppen.

Denne gruppe har også ansvaret for bibliotekets nyindrettede café, for visse af bibliotekets publikums-pc'ere, betjening af fjernundervisningsudstyret og salg af accessories. Gruppens medlemmer deltager, som alle andre ansatte, i mindst én anden gruppe.

Musikgruppen får større og større formidlingsproblemer. Færre og færre indspilninger bliver udgivet på cd, men skal i stedet downloades via nettet. Jf. ophavsretslovgivningen må indspilningerne lagres på musikgruppens server, men de må ikke videreformidles på diskette. Musikselskaberne ønsker tilsyneladende ikke en lovændring. I øvrigt benyttes musikgruppens samlinger af cd'ere og kassettebånd mindre og mindre, og samlingen er derfor ved at antage museal karakter.

I Børnegruppens lokaler er der sket store forandringer. Et markant fald i udlån af tegneserier og ungdomsbøger efterfulgt af et fald i udlån af skønlitteratur for de 7 til 12 årige er den væsentligste årsag til forandringerne. Udlån af faglitteratur til opgaveløsning er i høj grad afløst af netbaserede søgninger og udskrifter herfra. Kun udlånet af billed- og småbørnsbøger er næsten uforandret. Konsekvensen af denne udvikling er, at 2/3 af de boglige materialer er flyttet til fordel for informationsteknologisk udstyr. Det betyder, at gruppen har fået en ny rolle som formidler af infotainment. Infotainment betyder adgang til tredimensionelle virtuelle rum, netbaserede computerspil, kommunikationsmuligheder, informationssøgning, IT-baserede værksteds- og værestedsfunktioner og Virtual Reality faciliteter.

Teknik- og udviklingsgruppen har ansvaret for driften og udviklingen af bibliotekets internetservere, for bibliotekssystemet og for hovedparten af det øvrige tekniske udstyr. Gruppen har også ansvaret for driften af bibliotekets netværkstjenester, der bl.a. omfatter opkoblinger af uddannelsesinstitutioner, andre biblioteker, foreninger, Rådhuset, virksomheder og private. Biblioteket er derved blevet det vigtigste knudepunkt for datatransmission i der midtjyske område. Gruppen bidrager derfor også til den indtægtsgivende virksomhed. Gruppelederen har netop truffet aftale om etablering af en bredbåndsforbindelse, der bl.a. giver mulighed for “Video on demand”. Gruppens medlemmer deltager i forskellige udviklingsprojekter og i de øvrige grupper som tekniske eksperter .

I bibliotekets foredragssal sidder en gymnasieklasse og kommunikerer via billedtelefonudstyret med en tilsvarende klasse i London. Eleverne skal lave et fællesprojekt og sidder nu og interviewer hinanden. Udstyret er oprindelig anskaffet for at tilbyde faciliteter, der kan anvendes i forbindelse med fjernundervisning. Man kan overvære forelæsninger og kommunikere med lærer og studiekammerater. Udstyret anvendes også til at formidle lyd- og billedforbindelse til konferencer, f.eks. den årlige litteraturfestival på Stavanger Bibliotek.

En gruppe praktiserende læger skal senere på dagen deltage i et kursus i brugen af den nye kliniske database om forebyggende sundhedsindsats på småbørnsområdet. I bibliotekets foredragssal etableres net- og billedforbindelse til DNLB, der har udbudt kurset

En låner sidder ved en af Oplevelsesgruppens pc'er og er i gang med at oprette sin personlige søgeprofil. Låneren er optaget af historiske romaner fra 1700-tallet og vil sikre sig, at når en ny udkommer på dansk, får han straks meddelelse herom, så han kan foreslå biblioteket at anskaffe den. Samtidig kan han få overvåget sin ynglingshobby: kaktusdyrkning.

Stadsbibliotekaren forhandler en sponsorkontrakt med en multinationalt læskedrikproducent. Firmaet er villig til at bidrage med et kontant beløb. Modydelsen er opstillingen af en læskedrikautomat samt firmaets navn på bibliotekets sponsortavle.

Stillingen som vicestadsbibliotekar er for tiden ubesat. Den tidligere indehaver af stillingen er netop flyttet til Rom…

Modelbeskrivelsen “Fra Det det traditionelle til Det virtuelle Bibliotek” er velegnet til at beskrive bibliotekers organisatoriske og især teknologiske udvikling. Modellen benyttes til formålet i forskellige modificerede udgaver (Jens Thorhauge m.fl.).

Silkeborg Bibliotek er jo, som alle større folkebiblioteker, et produkt af den bureaukratiske organisationskultur, opdelt i en række afdelinger med hver sin afdelingsleder. Afdelingerne er typisk opdelt efter materialetyper og/eller funktioner. Denne kultur fastlægger rammer, rutiner, regler og roller, som medarbejdere og ledelse kan agere indenfor. Personalet udvikler en række funktionsspecialer, f.eks. som referencebibliotekar eller som katalogisator; en specialisering, der også medfører mindre personlig og faglig fleksibilitet. Det bibliotekariske personale identificerer sig i høj grad med rollen som kulturformidler.

Fokus er på materialesamlingen. Langt størstedelen af personaleressourcerne anvendes til indkøb af nye materialer, til pleje af samlingen, til vejledning af lånerne, til udlevering og til modtagelse og påpladssætning af materialerne. Vægten lægges på opbygning og vedligeholdelse af en primær papirbaseret universalsamling, og hvor vægten på det universelle af og til overskygger brugernes behov og ønsker.

I øvrigt har arbejdsmetoder og -redskaber ikke ændret sig væsentlig siden folkebibliotekernes barndom. Bibliotekarerne og kontorpersonalet lærer en række metoder og et håndværk, som man så kan benytte sig af i helt arbejdsliv. Videreuddannelse består næsten udelukkende i deltagelse i Danmarks Biblioteksskoles faglige kurser og sker udelukkende på medarbejderens initiativ.

Silkeborg Biblioteks overgang til Det automatiserede Bibliotek sker i 1990, hvor der anskaffes et automatiseret bibliotekssystem. En registrering af materialebestanden gennemføres, og der indføres automatiseret udlånskontrol. Materialeindkøb og budgetkontrol er integrerede dele af systemet.

Hele personalet gennemgår forskellige uddannelsesforløb, der kvalificerer dem til at betjene bibliotekssystemet, og der opstår en ny funktion som systemadministratorer, der bliver vigtige personer i bibliotekets hverdag. I øvrigt er disse uddannelsesforløb det første eksempel på en samlet opkvalificering af hele personalet.

I 1989 gennemføres en uddelegering af kompetence og økonomi til en række stående udvalg. Fra 1995 bliver en tilsvarende uddelegering genemført i forhold til de enkelte afdelinger. I dette tilfælde sker uddelegeringerne både fra udvalgenes og fra ledelsens kompetenceområder.

Inspireret af automatiseringsopgaven og af uddelegeringen opstår begyndelsen til en forandringskultur, der bl.a. resulterer i en række informationsteknologiske projekter:

Gennem denne periode skabes der et intenst udviklings- og projektmiljø, der bæres af et stærkt engagement blandt personalet. For at sikre at så mange ansatte som muligt får lejlighed til deltage i projektudvikling, deltager man på skift i projektgrupperne.

Visionen om et virtuelt bibliotek er visionen om et bibliotek, der via netværk formidler adgang til digitaliserede materialer og medier, således at:

Visionen om Det virtuelle Bibliotek realiseres først fuldt ud om mange år. Udgivelse af boglige materialer vil fortsætte i mange år, og boglige materialer vil mange år være bibliotekernes dominerende medie. Men de første skridt er allerede taget.

Nedenstående er nævnt en række nye medier, nye udviklingsmuligheder, nye muligheder for formidling og nye værktøjer, som vi sandsynligvis vil beskæftige os med på Silkeborg Bibliotek i løbet af de næste 10 år.

I dagens folkebibliotek foregår accessionen på ugentlige materialevalgsmøder med indkøb af bøger, tidsskrifter, musikmaterialer o.lign. Udvælgelsen af materialerne sker typisk ved hjælp af lektør- og avisanmeldelser leveret af Indbindingscentralen og Dansk BiblioteksCenter.

I fremtiden vil der ske følgende ændringer:

Opbygningen af bibliotekskatalogen sker i dag primært ved import af poster fra DBC, der en gang om ugen leverer en diskette med ugens katalogiseringer. Bibliotekets personale katalogiserer og klassificerer også et par tusind titler om året, og endelig downloades der katalogiseringer fra Danbib og fra centralbibliotekets base.

Der skal nu også registreres elektroniske netbaserede materialer. Registrering kan ske direkte i bibliotekets katalog, hvor de katalogiseres som en post. Da en nødvendig kontinuerlig kontrol af dokumenterne foreløbig kun kan ske manuelt, vil vi måske kun katalogisere elektroniske materialer, vi selv har kontrollen med, eller materialer, der skønnes at være både væsentlige og blivende.

Hovedparten af registreringerne vil derfor ske på bibliotekets internetserver. Udfordringen vil være at skabe en faglig velfunderet og gennemskuelig oversigt, der henvender sig til både personalet og brugerne. Oversigten beskriver og giver direkte adgang til de ressourcer, biblioteket ønsker at pege på, eller de informationsleverandører, biblioteket har truffet abonnementsaftaler med. En sådan oversigt vil med tiden blive af betragtelig omfang, og skal derfor have søgemuligheder som de kendes fra det nuværende katalog. Internetteknologien sikrer, at der kan ske en regelmæssig og automatisk kontrol af materialernes fortsatte eksistens.

Den ultimative udfordring vil være at skabe et såkaldt meta-katalog, en sammensmeltning af den nuværende katalog og nye elektroniske ressourcer. Meta-katalogen vil bestå af traditionelle katalogiseringer, links til lokale og globale ressourcer, samt downloadede bibliografiske informationer og headers. Katalogen vil også indeholde tekster, billeder og multimedier.

I takt med at bibliotekernes kataloger forsynes med en web-brugergrænseflade, kan brugerne hjemmefra via modem forberede biblioteksbesøget, kontrollere om bestemte materialer er udlånte, afgive bestillinger og reserveringer og få bekræftelse fra biblioteket via elektronisk post. Søgninger eller forespørgsler på konkrete titler kan rundkastes til andre bibliotekers web-servere via eget web-katalog. Et stigende antal interurbanlån vil være resultatet, og lånevejene vil i høj grad blive bestemt af, hvor bogen ses at være til rådighed. Vi tager hermed et skridt frem mod det Det døgnåbne Bibliotek. Efterhånden som både forsknings- og folkebibliotekerne gør deres kataloger tilgængelige med web-brugergrænseflade, vil det betyde skabelsen af Det virtuelle Nationalkatalog, der med tiden vil overflødiggøre centrale baser, som f.eks. Danbib.

Bibliotekets kommunikation med lånerne vil i stigende grad ske gennem elektronisk post. Rykker- og reserveringsmeddelelser er eksempler på meddelelser, der med fordel kan distribueres elektronisk.

I takt med reduktioner og omprioritering af personale til nye opgaver, skal publikums egenbetjening øges, f.eks. ved selvbetjent udlån og aflevering, og ved udvikling af kurser og workshops, der sigter mod i højere grad at gøre brugerne selvhjulpne.

I bibliotekets ekspeditionsområder udføres en række opgaver udelukkende ved personalebetjening. Det gælder udlån og modtagelse af materialer, information om statusoplysninger, fornyelse af lån, sortering og påpladssætning af materialer. Lånerne vil i fremtiden selv notere udlån og aflevering, søge statusoplysninger og forny lån. Stregkodeetiketterne erstattes af chips, der er mere fleksible i forhold til selvbetjening. Med tiden vil registrering af materialeudlån og afmagnetisering af tyverisikring ske ved passage af en gate. Bøder og reserveringsafgifter klares med betalingskort.

Der er 2 væsentlige faktorer, som for øjeblikket styrer medieudviklingen, nemlig:

For tiden har ca. 15% af borgerne i Silkeborg adgang til internettet. Om 10 år skønnes det, at mellem 50% og 75% har adgang. Adgangen foregår i dag typisk via en internet-udbyder, på en uddannelsesinstitution eller via biblioteket. Om 10 år vil adgangen sandsynligvis ske gennem hybridnettet, evt. via et lokalt bynet, og hvor adgang til netværk er et af flere tilbud. Adgang til nettet er dermed blevet et medie for almindelige mennesker.

Nye begreber som betalings-tv, “video on demand”, netcomputerspil og billedtelefoni udvikles efterhånden som en følge af netværksteknologierne.

Pc'eren, telefonen, faxen, tv og video, der i dag er adskilte teknologier, vil efterhånden smelte sammen, og nye former for hybridmedier eller multimedier vil opstå. Produkterne vil blive formindsket, bærbare og fungere trådløst.

Fastformsmedierne cd-rom, video og cd'ere, hvor indholdet er digitaliseret, vil sandsynligvis efterhånden forsvinde, og indholdet skal i fremtiden rekvireres via nettet. Man vil f.eks. downloade musikindspildninger på en harddisk og afspille dem herfra. I dag har downloadning af shareware-programmer fra internettet næsten afløst udlån af tilsvarende cd-rommer. På Silkeborg Bibliotek karakteriserer vi allerede cd-rommen som fortidens medie. Cd-rommen bliver det første medie, der forsvinder igen.

Bibliotekssystemet, der er baseret på et UNIX-styresystem, fungerer som det elektroniske kartotek. Systemet udfører også en række administrative funktioner som udlånskontrol med tilhørende rykker-, regnings- og reserveringsfunktioner. Accessionen af nye materialer og budgetkontrollen styres også af systemet. Der er også adgang til katalogen via en web-baseret brugergrænseflade.

Fremtidens bibliotekssystemet skal også kunne:

Et ekspertsystem er som oftest et system udviklet af eksperter for almindelige brugere. Systemet formidler ekspertens viden ved, at brugeren svarer på en række spørgsmål og til slut præsenteres for et resultat, der umiddelbart kan benyttes og forstås. Fortolkning af love er et eksempel på et ekspertsystem, hvor brugeren, som resultat af en problemidentifikation, får svar. Fra svaret henvises til relevante paragraffer i love og bekendtgørelser. Vi skal dels formidle sådanne systemer og evt. også selv udvikle interaktive ekspertsystemer, f.eks. til træning af brugere og personale i netbaseret informationssøgning.

Simuleringsprogrammer er, i lighed med ekspertsystemer, et biblioteksegnet medie. Sim City og Civilisation er eksempler på simuleringsbaserede computerspil, der træner brugeren i by- og samfundsplanlægning og i at forstå de sammenhænge, der karakteriserer et samfund.

Du har hele livet ønsket dig en Fender Stratocaster. Det har du naturligvis fortalt din personlige agent, der konstant patruljerer rundt på internettet for at opfylde dine ønsker. Den dag guitaren bliver udbudt til salg, får du naturligvis straks efter besked af agenten.

En intelligent agent er et stykke software, der assisterer brugeren og udfører selvstændige opgaver på brugerens vegne. Den kan finde frem til relevant information og frasorterer “støjen”. Den tilpasser sig brugerens adfærd og handler og kommunikerer på brugerens vegne.

En intelligent agent vil blive et værktøj for fremtidens bibliotekarer. Samtidig med tilblivelsen af denne rapport, er der eksperimenteret med en agent, der skal være opmærksom på begreber som folkebibliotekernes fremtid, udvikling i folkebiblioteker o.lign., dog med begrænset succes.

Virtual Reality er en kunstig computerskabt virkelighed, der ved hjælp af sanseindtryk og interagering, frembringer et virtuelt rum eller en kunstig verden. Kirurgen kan træne operationer på kunstige mennesker, piloten kan lære at flyve en ny flytype, og barnet kan bygge et kunstigt hus og bagefter gå en tur i huset.

Virtual Reality er dog stadig mest udbredt i forbindelse med computerspil. Udstyret er endnu kompliceret og kravene til computerkapacitet store. I takt med at disse problemer løses, vil Virtual Reality blive inddraget som et nyt medie på biblioteket. Programmerne vil være spil samt trænings- og uddannelsesprogrammer.

Fremtidens krav om livslang, tilbagevendende uddannelse og informationsteknologien åbner muligheder for udvikling af uddannelsesbegrebet og nye måder at tilbyde undervisning på; en undervisning der også kan indpasses i familie- og arbejdsliv. Informationsteknologien åbner mulighed for at tilbyde differentieret undervisning, der ikke kræver tilstedeværelse på en uddannelsesinstitution, men hvor man er deltager i et virtuelt klasselokale.

I takt med at fjernundervisningen også tilbydes af især regionale og lokale mellem- og voksenuddannelsesinstitutioner, kan biblioteket tilbyde forskellige støttefunktioner i form af udstyr, f.eks. arbejdspladser, kommunikations- og billedtelefonudstyr, samt udarbejde hjemmesider, der supplerer det enkelte kursus og indeholder litteraturlister og links til relevant netbaseret information.

Internt udviklede undervisningsprogrammer kan tilbydes som netbaserede interaktive programmer. Emnerne skal først og fremmest tage udgangspunkt i en opkvalificering af brugere og personale i udnyttelsen af bibliotekets tilbud og de værktøjer, der er knytter sig hertil.

Endelig kan biblioteket formidle adgang til eller udlåne velegnede uddannelsespakker, der er udviklet og udgivet af uddannelsesinstitutioner og forlag.

Værkstedet skal være lokalsamfundets kreative computerlaboratorium og et udstillingsvindue for ny teknologi og software. Værkstedet skal tilbyde programmer til billedbehandling, HTML-editering, tegning, 3D, tekstgenkendelse, desktop publicering, multimedieproduktion, databaser, musikeditering, CAD/CAM og udstyr som scanner, farveprinter og keyboard.

Værkstedet skal tilbyde både korte og længerevarende kurser og workshops.

Tilsvarende kurser udbudt af uddannelsesinstitutioner og gennem fritidsundervisningen er typisk af længere varighed og kræver tilmelding. Ofte er det også en forudsætning, at man er ledig. Ved deltagelse i værkstedets undervisning skal man kunne deltage spontant og anonymt.

I sammenhæng med at bibliotekets tilbud differentieres, og værktøjerne bliver mere alsidige og komplicerede, skal der ske en konstant uddannelse og opkvalificering af både personale og af brugerne. I de senere år har vi flere eksempler på udvikling af uddannelsesforløb og kurser, udviklet af personalet og for personale og brugerne. Der er gennemført uddannelse af personalet i brug af bibliotekssystemet, senere i brug af pc'ere, nye medier, nye projekter, brug af internettet og brug af elektronisk post. For brugernes vedkommende i brug af søgesystemer, orientering om og træning i brug af internettet, uddannelse af børn og unge i brugen af multimedieværkstedets udstyr og programmer o.lign.

I fremtiden vil det blive en vigtig opgave for personalet at opnå ny viden og nye færdigheder og at formidle denne viden videre til kollegaer og til brugerne.

“Virtuel informationssøgning”, “Scanning og billedbehandling”, “Medbring din frokost og lær at finde oaser på internettet”, “Videokonferencer”, “Løs dine opgaver med matematikprogrammer” og “Årets nye biografier” kunne være eksempler på kommende foredrag og kurser.

De kvalifikationer, som biblioteket har opnået på det informationsteknologiske område, har efterhånden medført, at biblioteket yder en omfattende rådgivnings- og konsulentvirksomhed. Virksomheden er ikke opstået som resultat en egentlig prioritering, men er blevet en følge af henvendelser fra private, institutioner, kommuner, foreninger, andre biblioteker og enkelte private virksomheder, og er en erkendelse af det vidensniveau, biblioteket har opnået indenfor informationsteknologien. I langt de fleste tilfælde er rådgivningen ydet vederlagsfrit.

Biblioteket har indgået en aftale med kommunen om driften af rådhusets internettjenester. Vi skal programmere web-sider med kommunal information, der skal placeres på bibliotekets internetserver, og rådhusets brug af elektronisk post skal foregå via bibliotekets postserver.

Senest har det lokale erhvervsråd, der dækker Silkeborg og en række omliggende kommuner, henvendt sig med ønske om at indlede samarbejde om profilering af det lokale erhvervsliv på internettet. Erhvervsrådet ønsker et samarbejde om etablering af forbindelser til internettet. Henvendelsen kan ses som en anerkendelse af bibliotekets rolle som det lokale center for internetteknologi.

En markedsføring som en egentlig konsulentvirksomhed vil ikke alene kunne skabe en indtægtsdækket virksomhed, men også bidrage til at profilere og professionalisere bibliotekets ydelser. Endelig vil servicen også styrke bibliotekets rolle som et lokalt ressourcecenter.

I rapporten fra 1994 “Det lokale bibliotek - afvikling eller udvikling”, der er en undersøgelse af 90'ernes folkebibliotek, har Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansen udviklet en analysemodel. Modellen kan benyttes til at afklare bibliotekernes profil i forhold til rollerne som social-, videns-, kultur- og informationscenter, både nu og i fremtiden.

Biblioteket udfylder sin rolle som socialcenter ved opsøgende virksomhed i forhold til afstandshandicappede (Bogen kommer) og som en forsøgsordning, ved udbringning og afhentning af materialer hos længerevarende syge, ligesom plejehjemsbeboere opsøges. Biblioteket producerer en ugentlig lydavis, og der udstationeres materialedepoter på plejehjem, ældrecentre, i arresten, i børneinstitutioner og hos dagplejemødre. På grund af personalereduktioner er dele af servicen omlagt, uden der dog er tale om egentlige servicereduktioner.

Som følge af oprettelsen af en række institutioner som ældrecentre, mødesteder, medborgerhus og tildels oprettelsen af en lokalradio med lokale nyheder, er efterspørgslen af disse ydelser stagnerende. Den sociale værestedsfunktionen eksisterer næsten ikke længere. I dag er børnehaver og dagplejemødre de eneste grupper, der systematisk benytter biblioteket som udflugtsmål. Avislæserne og elever, der løser opgaver eller venter på offentlige transportmidler, er dog også stadig trofaste brugere.

I stedet har værestedsfunktionen skiftet karakter i takt med indførelse af informationsteknologien. Den har også medført en stigning i besøgstallet. Der søges eller kommunikeres via internettet, der leges med computerspil, der søges på cd-rommer, børn og unge skaber forskellige produkter i Multimedieværkstedet og der skrives ansøgning på tekstbehandlingsanlæg. Denne kreative og intelligente værestedsfunktion skal styrkes i fremtiden. For at få plads til teknologien må materialebestanden derfor yderligere reduceres.

Silkeborg Bibliotek har, som de fleste andre folkebiblioteker, været aftager af BCI's reoler, møbler og skiltematerialer. Et institutionsagtigt præg med massive reolopstillinger er resultatet heraf. Store dele af biblioteket er kun sporadisk moderniseret siden den seneste større tilbygning for 20 år siden. En restaurering, hvor det institutionsprægede nedbrydes og hvor der indrettes flere opholdsmuligheder, trænger sig på. Indretningen af bibliotekscafé indgår også i bibliotekets ombygningsplaner. Altsammen for at styrke bibliotekets rolle som et fysisk rum, hvor borgere kan opholde sig i et uforpligtigende samvær med andre uden at skulle præstere en betaling og uden at skulle redegøre for holdninger og meninger.

I samarbejde med f.eks. de kommunale forvaltninger udarbejdes der hjemmesider, der retter sig mod forskellige livsfaser, f.eks. skilsmisse og pensionering.

Biblioteket udfylder sin rolle som videnscenter ved at stille materialer, primært faglitteratur, til rådighed for oplysning og uddannelse. Som et resultat af uddannelsesinstitutionernes stigende brug af projektarbejde som et pædagogisk værktøj, er de uddannelsessøgende i de seneste år strømmet til biblioteket for søge litteratur til opgaveskrivning. De uddannelsessøgende kommer fra næsten alle folkeskoleklasser, fra gymnasiet og HF og fra mellemuddannelserne. I Voksenafdelingen mener man, at 75 % af de bibliotekariske vejledninger retter sig mod uddannelsessøgende. De uddannelsessøgende bliver af og til opfattet som lidt besværlige, men de uddannelsessøgendes biblioteksbenyttelse har helt klart forhindret et markant udlånsfald.

Brugere af biblioteket som videnscenter omfatter også borgere, der ønsker selvudvikling og selvuddannelse. Livslang uddannelse og livslang læring betyder en styrkelse af denne rolle. I begrænset, med dog stigende omfang, benyttes netbaserede ressourcer; en udvikling, der i takt med fremkomsten af flere dansksprogede ressourcer, vil fortsætte.

I bibliotekets handlingsplan indgår indretningen af en uddannelses- og jobbutik. Butikken skal indeholde boglige materialer, jobvideoer, jobbox'en, pc'ere til udformning af ansøgninger og internetmaskiner med hjemmesider, der peger mod uddannelsesinstitutioner, jobbaser og uddannelses- og jobinformation.

Biblioteket udfylder sin rolle som kulturcenter ved at give borgerne mulighed for kulturel og kunstnerisk oplevelse og udfoldelse ved dels at stille materialer til rådighed, f.eks. skønlitteratur og musik, og dels gennem arrangementer og udstillingsvirksomhed.

I de senere år er der udviklet en række nye kulturelle aktiviteter. Bibliotekets tidligere rolle som kulturforvaltning betød at personalet traditionelt fokuserede på og deltog som medspillere i byens kulturliv, ofte til fordel for tilsvarende interne aktiviteter. På biblioteket har der altid eksisteret en stærk udstillingstradition, og der er altid blevet afviklet et stort antal arrangementer for børn. Selv om biblioteket nu har mistet sin status som forvaltning, er det eksterne engagement fortsat, men nu suppleret med nye interne aktiviteter:

Udlån af skønlitteratur, især børnelitteraturen, og udlån af musik har i de senere år været svagt faldende, dog ikke i det omfang, der kendes fra andre biblioteker. Udbudet af andre underholdningstilbud og nye muligheder for selvudfoldelse er den sandsynligste årsag hertil.

Romanen vil i mange år endnu forblive det, den er, men der er allerede opstået nye former for netbaseret publicering. Netbogklubben publicerer hver måned en række manuskripter, der næppe var blevet udgivet i bogform, men hvor elektronisk publicering nu giver forfatterne mulighed for at møde et større publikum. Bibliotekerne i Århus og Ballerup har forsøgt sig med interaktive fortællinger, hvor forfattere har påbegyndt en historie og inviteret læserne til forsætte.

Efterhånden som den danske kulturarv bliver digitaliseret, skal biblioteket naturligvis også formidle adgang hertil. En række forsøg med digitalisering af tekster, fotografier og lydoptagelser er netop iværksat via Kulturnet Danmark.

Biblioteksforlagets fremtidige udgivelser vil også blive publiceret på internetserveren, og på serveren skal brugerne kunne offentliggøre egne digte og noveller.

Den kulturformidlende del af bibliotekets virksomhed, ikke mindst arrangementsvirksomheden, vil også i fremtiden blive højt prioriteret. Det er her ildsjælene har vist sig. Men det er også klart, ikke mindst på grundlag af de senere års erfaring, at der skal ske en bevidst og konstant prioritering af denne rolle, da informationsteknologien ellers let kommer til at fylde meget i personalets bevidsthed og blive målet for kreativiteten.

Biblioteket udfylder rollen som informationscenter ved at tilbyde en referenceservice, en erhvervsservice og samfundsinformation, f.eks. statslig og kommunal information.

Referenceservicen tilbydes gennem læsesalen, der også er hjemsted for erhvervsinformationen. Håndbøger, bibliografier, lovsamlinger, nationale og globale databaser, cd-rommer og nu også internettet er værktøjerne, der anvendes. Brugen af internettet omfatter dels informationssøgning, dels global erfaringsudveksling samt hjælp fra kollegaer.

Informationsformidlingen vil blive bibliotekets vækstområde og vil påvirke bibliotekarrollen. For 30 år siden opfattede bibliotekarerne sig som pædagoger, hvis fremmeste mål var at få borgerne, helst dem alle, til at læse god litteratur. Man følte sig primært som kulturformidler og kun i begrænset omfang som informationsformidler. Senere ændres rollen til neutral formidler, hvor man stiller materialer til rådighed uden at ville påvirke og hvor bearbejdning er tabubelagt. I de senere år har regeringernes moderniseringsprogrammer igen ændret bibliotekarrollen til en rolle som servicemedarbejder. Nu skal der “kunder i butikken” og man er mere åben overfor lånerønsker. Man føler sig dog stadig først og fremmest som kulturformidler, og reminiscenser fra de øvrige roller hænger stadig ved.

Udviklingen i informationsteknologien betyder, at en række nye opgaver og roller kan identificeres. Nye opgaver som filtrering, kvalitetsvurdering, bearbejdning, værdiforøgelse og løbende overvågning af information vil medvirke til en måske for nogen tvungen styrkelse af rollen som informationsformidler. Informationsovervågning kan ske gennem agentteknologien, og bearbejdning og værdiforøgelse af information kan ske ved udarbejdelse af resuméer, konklusioner, informationslister samt ved et tættere samarbejde med forskningsbibliotekernes fagspecialister.

Det omskiftelige miljø med konstante forandringer, biblioteket skal operere i i fremtiden, nødvendiggør et opbrud i den nuværende organisation, og der opstår behov for nye personalekvalifikationer.

Indtil for ca. 10-15 år siden havde folkebibliotekerne og Danmarks Radio en næsten monopollignende status, når borgernes behov for viden, oplysning, oplevelser og underholdning skulle imødekommes. Så kom TV2, satellitkanaler, videofilm, computere, o.s.v. Folkebibliotekerne befinder sig derfor nu i en ny og ikke særlig erkendt konkurrencesituation. At operere på markedsmæssige vilkår, hvor biblioteket vil være en af mange andre udbydere af information, oplevelser og underholdning, skal læres. Men hvis folkebibliotekerne fortsat skal have en rolle i fremtidens samfund, vil det derfor være afgørende, at institutionen konstant tilpasser og udvikler sig. Konstante ændringer af organisationen samt personaleudvikling og ledelse vil være vigtige redskaber i processen.

I fremtidens fleksible og lærende organisation er personalets viden og kompetence vigtige værktøjer; viden som forudsætning for forandringer og kompetence til at beslutte og gennemføre forandringer.

Den nuværende afdelingsstruktur, der er opbygget omkring materialetyper og funktioner, er udviklet for 30 år siden. Fastlagte opgaver, roller og vaner karakteriserer i en vis grad afdelingerne. Fundamentale ændringer og omprioriteringer er svære at gennemføre og er måske indenfor visse områder næsten tabubelagte. Nye aktiviteter iværksættes derfor i stedet ved tempoopskruning og ved mindre og ofte personligt gennemførte arbejdsomlægninger.

Som tidligere nævnt har en udstrakt brug af udvalg, projekt- og arbejdsgrupper har været forudsætningen for gennemførelsen af nye aktiviteter og projekter. Interesse og viden har været de vigtigste forudsætninger for deltagelse.

Afdelingerne bør erstattet af teams eller grupper, og hvor grupperne sammensættes så viden, lyst og interesse kombineres. Grupperne, der hurtigt kan oprettes og nedlægges, består af en kerne af medarbejdere, der så suppleres med andre medarbejdere efter behov. Medarbejderne skal tildeles kompetence og have et videns- og uddannelsesniveau, der gør dem i stand til udvikle og omsætte viden. Et netværk af medarbejdere skal på kryds og tværs af organisationen løse problemer, vedligeholde service og kvalitet og skabe nye tilbud til brugerne.

Teknologien udnyttes til, gennem Intranet, at skabe gennemskuelighed, at formidle viden om alle organisationens forhold og at sikre, at alle medarbejdere modtager og besidder information, der er nødvendig for, at medarbejderne kan træffe beslutninger og handle.

Det bliver derfor vigtig, at ledelsen skaber rammerne for udvikling og kreativitet, fremmer samarbejde og problemløsning på tværs af organisationen og stiller krav om professionalisme og engagement.

Sammenfattende er forventningerne til fremtidens medarbejdere og ledelse:

I fremtidens bibliotek vil medarbejdere og ledelse konstant befinde sig i en lærende situation, gennem egentlige uddannelsesforløb og først og fremmest gennem selvudvikling og selvuddannelse. Læring skal understøttes, der skal afses den nødvendige tid, og læring gennem leg er en effektiv form for selvuddannelse. Uddannelser og formelle kurser kan efterhånden i mindre grad opfylde kvalifikationsbehovene, og den interne uddannelse bliver tilsvarende vigtigere. Læreprocessen skal sigte mod en opkvalificering, der gør den enkelte medarbejder og leder i stand til at overskue og gennemføre væsentlige og konstante forandringer i service, arbejdsprocesser og ikke mindst i organisationen.

I fremtiden vil der bl.a. være følgende nye kvalifikations- og arbejdsområder:

Opnåelse af færdigheder på disse områder skal naturligvis primært ske ved opkvalificering af det nuværende personale, men ansættelse af personale med andre uddannelser og kvalifikationer kan være nødvendigt. Der kan være tale om personale med informationsteknologiske uddannelser, pædagogiske uddannelser, markedsførings og organisatorisk erfaring, cand.scient.bibl. kandidater samt kandidater fra andre akademiske uddannelser.

I de seneste 6 år har Silkeborg Bibliotek hver år gennemført budget- og personalereduktioner. Personalet alene er reduceret med ca. 10 %. Samme forhold gør sig gældende for 1997. Det har bl.a. betydet konstante omrokeringer af personale.

Der er grund til at tro, at budgetreduktionerne vil fortsætte i årerne fremover, da årsagerne, flere børn og ældre, stadig er tilstede. I stedet for at fokusere på budgettets størrelse, bliver det mere og mere nødvendigt at fokusere på omstillingsmuligheder og evner samt på andre indtægtsmuligheder.

Nyansættelser vil primært ske ved tidsbegrænsede ansættelser, f.eks. projektmedarbejdere og medarbejdere i jobtræning. Disse medarbejdere ansættes på grund af særlige kvalifikationer og erstattes evt. senere gennem nye ansættelser.

16% af det nuværende driftsbudget er indtægter, der skaffes gennem gebyrer, salg af brugte bøger, reserveringsafgift og gennem samarbejdsaftaler med andre biblioteker og institutioner. Der betales entre ved både børne- og voksenarrangementer, og der er fuld brugerbetaling på erhvervsinformationen.

I de senere år har projektudviklingerne åbnet mulighed for andre indtægtsmuligheder og indtægtsgivende aktiviteter, der sammenfattende kan karakteriseres som salg af viden. Salg af rapporter, kursusvirksomhed, foredragsvirksomhed, samt lokalt udviklede produkter er eksempler herpå. Lokalt udviklede produkter er brugergrænseflade, computerspil og databaser. Indtægterne er dog alle blevet geninvesteret i videreudvikling af projekterne.

Salg af elektroniske adresser og modemopkoblinger er eksempler på indtægtsgivende aktiviteter, hvor målet ikke alene er at få dækket en investering, men også at opnå egentlige indtægter. Biblioteket bevæger sig hermed ind på områder, der gør påstande om konkurrenceforvridende virksomhed sandsynlige.

Bibliotekslederforeningen mener, at bibliotekets ydelser bør opdeles i en række grundydelser, materiale- og informationsformidling uanset form, og i særlige ydelser, der kan gøres til genstand for brugerbetaling.

Nye indtægtmuligheder og særlige indtægtsgivende ydelser kan omfatte:

Opkobling til netbaserede nationale og internationale informationsudbydere, med hvem biblioteket har truffet aftale, bør ske uden betaling for bibliotekets brugere. Hvis brugerne ønsker at benytte andre informationsudbydere, sker det for egen regning. Evt. kan biblioteket påtage sig opkrævningen og derved blive et mellemled mellem brugeren og udbyderen.

En række interne og eksterne udviklingshæmmende faktorer kan identificeres og omfatter bl.a.:

Albrechtsen, Hanne: Professional Development: Education, training and professional development. - 1996. - Papers presented at the Workshop: Public Libraries in the Information Society (PLIS), Luxemburg, 8 July.

Andersson, Marianne og Dorte Skot-Hansen: Det lokale bibliotek - afvikling eller udvikling. - København: Danmarks Biblioteksskole, Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning, 1994.

Batt, Chris: The library of the future: public libraries and the Internet. - 1995. - Paper for the 61st IFLA General Conference, August 2-25.

[http://www.ncl-bnc.ca/ifla/IV/ifla61/61-batc.htm].

Bibliotekslederforeningen: Bibliotek og brugerbetaling. - 1996.

Centre for Research in Library and Information Management (CERLIM): Open Distance Learning in Public Libraries: Final Report. - 1996. - EC DGXIII Project - Telematics in Libraries.

[http://www.ulan.ac.uk/research/centre/cerlim/reports/odinrep.htm]

Folkebibliotekerne i IT-samfundet. - København: Danmarks Biblioteksskole, 1996. - Nordfolk seminar om IT-udvikling i nordiske folkebiblioteker, 1.-3. oktober.

Frederiksen, Carsten: Ophavsret og biblioteker - en global problematik. - I: Bibliotekspressen, nr. 18, 527-530, 1996.

Hapel, Rolf: Fremtidens folkebibliotek. - I: ÅKB Nyt, nr.18, 130-134, 1996.

Krull, Jeffrey: The Future of Books and Libraries. - 1996.

[http://acpl.lib.in.us/About_the_ACPL/speech.html]

Lancaster, F. W. (Editor): Libraries and the Future: Essays on the Library in the Twenty-First Century. - New York, London, Norwood: The Haworth Press, 1993.

Larsen, Gitte: The State of the Art: Technological development in Europe and new services in public libraries. - 1996. - Papers presented at the Workshop: Public Libraries in the Information Society (PLIS), Luxemburg, 8 July.

Lux, Claudia: Vom Bibliothekar zum Cybrarian - die Zukunft des Berufs in der virtuellen Bibliothek. - 1995. - Papers presented at the 61st IFLA General Conference, August 2-25.

[http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla61/61-luxc.htm].

Mackenzie Owen, J. S. and A. Wiercx: Knowledge Models for Networked Library Services: Final Report. - 1996. - EC DGXIII Project - Telematics in Libraries.

[http://www.nbbi.nl/kms/kmspage.html]

Public Libraries and the Information Society (PLIS): Background paper. - Copenhagen: Danmarks Biblioteksskole, 1996. - Paper presented at the Workshop, Luxemburg, 8 July.

Scheepstra, Dick: Public Libraries and Economic Development: Is it wishful thinking or will the public library survive anyhow? - 1996. - Conference Proceedings the 62nd IFLA General Conference, August 25-31.

[http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla62/62-sch.d.htm].

Smith, Terence R.: The Meta-Information Environment of Digital Libraries. - In: D-Lib Magazine, July/August, 1996.

[http://www.dlib.org/dlib/july96/new/07smith.html].

TexShare: Building Digital Libraries on the Web.

[http://tcsul.texshare.utexas.edu/TexShareServices/Professional/digital.html].

Thorhauge, Jens: Visions: The opportunities and limits of the nem roles of the public library: The roles, tasks and functions of the public library in the Information Society. - 1996. - Papers presented at the Workshop: Public Libraries in the Information Society (PLIS), Luxemburg, 8 July.

Hauen, Finn van, Vagn Strandgaard og Bjarne Kastberg: Den lærende organisation: Om evnen til at skabe kollektiv forandring. - København: Industriens forlag, 1995.

Waters, Richard L.: A Global View of Technology: Implications for Public Libraries. - In: Public Library Quarterly, Vol. 14(2/3), 1994.

Weibel, Stuart and Jean Godby and Erik Miller: OCLC/NCSA Metadata Workshop Report. [The Dublin Metadata Core]. - 1995.

[http://www.oclc.org:5046/conferences/metadata/metadata.html]

¶