Etisk regnskab for Silkeborg Bibliotek



Samfundet er i stadig forandring, og i forbindelse hermed stilles Silkeborg Bibliotek dagligt overfor nye krav og udfordringer. Men i hvilken udstrækning indfrier biblioteket forventningerne? Hvad kan vi gøre bedre? Det ville vi gerne undersøge, og som undersøgelsesmetode valgte vi det Etiske Regnskab.

Forord ved stadsbibliotekar Peter Birk
Resumé af det etiske regnskab
Det etiske regnskab
Den trykte udgave af Det etiske regnskab
Silkeborg Biblioteks hovedside


Du kan få det etiske regnskab udleveret på Hovedbiblioteket, på Alderslyst Bibliotek og i Bogbussen


Forord
Bibliotekerne står midt i en rivende udvikling. Ændringerne i mulige IT-tilbud sker stadig hurtigere og nye administrative systemer afløser hinanden med stadig større hast.
    Et bibliotek skal udvikle sig for at blive ved med at være et godt og moderne bibhotek. Vi skal træffe flere og flere beslutninger, hvor konsekvenserne ikke altid er lige gennemskuelige og den økonomiske margin til fejldispositioner er lille.

Men hvad er godt, og hvad kan gøres bedre? Hvad er brugernes behov? Ændrer de sig hurtigere - eller langsommere end medarbejderne vurderer det? Hvordan har bibliotekets medarbejdere det, når tingene sker hurtigt? Det fortæller traditionel udlånsstatik ikke noget om, så vi besluttede at bruge andre metoder på Silkeborg Bibliotek.

Metoden vi valgte kaldes Etisk regnskab. Vi fravalgte en traditionel ledelsesstyret brugerundersøgelse, fordi vi ønskede at brugerne og medarbejderne selv skulle formulere deres værdier ud fra synspunktet "Hvad er vigtigt for mig?" Derefter kunne vi undersøge i hvor høj grad biblioteket levede op til disse værdier.
    Ved at arbejde med værdier er vi tæt på bibliotekets formål, og resultatet er mere direkte anvendeligt, når værdier skal omsættes til planlægningen.

Silkeborg Biblioteks interessenter er for eksempel brugerne, ledelsen, medarbejderne, leverandørerne og politikerne. Vi valgte at koncentrere os om brugerne og medarbejdeme med en særlig undersøgelse af børn som brugere.

Hvad lærte vi så? Det skal brugerne og medarbejderne hjælpe os med at fortolke, men flere ting springer i øjnene. Forskellen mellem brugernes og medarbejdernes opfattelse af bibliotekets service er stor nok til at det i sig selv kunne være begrundelse for at foretage en brugerundersøgelse.
    Det har været vigtigt også at få taget temperaturen på det interne arbejdsmiljø, så vi kan forhindre at problemer vokser sig store.

Det er et detaljeret billede man får, når brugerne selv formulerer udsagnene. Set på baggrund af de seneste års markante brugerundersøgelser overrasker resultatet måske mest ved sin mangel på skarpe meninger, og man fristes til at spørge om tidligere undersøgelser er kommet til at lægge brugerne svar i munden ved f.eks. ikke at skelne tilstrækkeligt mellem kvalitet og kvantitet i servicen.

Ét signal synes at trænge klart igennem: Vi er bedst til de bløde værdier og de gratis glæder.

Peter Birk
Stadsbibliotekar
pb@silkeborg.bib.dk
Tlf. 86 82 02 33




Resumé af det etiske regnskab


Bibliotekets brugere er godt tilfredse med bibliotekets udvalg af bøger, både med hensyn til bredde og mængde. De synes bibliotekets ansatte er høflige, venlige, hjælpsomme og professionelle. Mange er glade for bibliotekets kulturtilbud - foredrag, udstillinger, teater og film for børn osv. Brugerne synes også at det er let at finde randt, og at der er mulighed for at få vejledning, hvis man ikke selv kan finde tingene. Der er en meget høj grad af tilfredshed med bibliotekets atmosfære. Børnene og de unge synes her er pænt og hyggeligt og at her er plads nok.


De voksne brugere derimod savner studiepladser og ro til fordybelse. De ønsker desuden at det var lettere at få fat på en bibliotekar, og de mener, at der er for lang ventetid ved aflevering og udlån. Og så synes de at de for ofte går forgæves efter det de skal bruge, også de helt nye titler.

Internet og de nye materialer - video, computerspil, cd-rom osv. har det svært på biblioteket. De 11-16 årige er generelt utilfredse med videotilbuddet, som jo ikke omfatter de nye, kommercielle film. Bibliotekets computerspil vurderes forskelligt: de små børn er tilfredse, de unge er generelt utilfredse med udvalget, og hos de voksne er svarprocenten lav og tilfredsheden tilsvarende lav.
    Den absolutte bundkarakter får biblioteket, når det drejer sig om antallet af computere: Brugerne synes slet ikke, at der er tilstrækkeligt med computere til internet, til edb-kartoteket (biblioteksdatabasen) med videre. Især mændene, de unge og læsesalens brugere er utilfredse.


Medarbejdere og brugere er enige om at være godt tilfredse med måden lånerne betjenes på, lånerforespørgslemes behandling og den generelle omgangstone i huset. Medarbejderne giver udtryk for, at de har ansvarsområder der svarer til deres forventninger, deres arbejde bliver påskønnet af kollegerne og der er respekt for den faglige kunnen. Dog synes mange, at de mangler tid til at sætte sig ind i nye ting eller til at fuldføre deres arbejdsopgaver.

Desuden synes medarbejderne ikke, at dialogen og kommunikationen i forbindelse med igangsættelse af nye projekter er fyldestgørende. Alligevel synes tre flerdedele af personalet at det er godt, at der sættes nye projekter i gang - også selv om det går ud over eksisterende arbejdsområder.


Der er nogen kritik af bibliotekets ledelse - dels med hensyn til kommunikationen, dels omkring ledelsens lydhørhed og påskønnelse af medarbejdernes indsats. Desuden fremkommer der ret stor utilfredshed med det interne edb-udvalg. Der har tydeligvis været et kommunikationsproblem mellem udvalget og resten af personalet.

Der er også problemer med det fysiske arbejdsmiljø og med indeklimaet. En stor del af medarbejderne synes ikke, at deres arbejdsplads er ergonomisk indrettet. Tilsvarende finder flertallet at indeklimaet er dårligt.



Det etiske regnskab
Det etiske regnskab ligger tilgængelig her som en række PDF-filer, der kan åbnes og læses med Acrobat Reader.



Den trykte udgave
Den trykte udgave findes i en publikumsversion uden bilag. Den er gratis og udleveres primært til bibliotekets brugere, Silkeborgs indbyggere og andre særligt interesserede.
    Det etiske Regnskab findes også i en komplet version med samtlige bilag. Denne kan købes ved henvendelse til Silkeborg Bibliotek, Administrationen, Hostrupsgade 41 A, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 02 33. Pris 200 kr + forsendelse.


Det etiske regnskab er publiceret på nettet 15. marts 1999. Copyright 1999 by Silkeborg Bibliotek.