Et skridt på vejen
Det hele begyndte tilbage i 1990, da Silkeborg Bibliotek indførte stregkoder med tyverialarm og det hele. Det var det før ste folkebibliotek, der indførte tyverisikring i materialerne, og der blev samarbejdet med det, der senere blev til firmaet Ganket A/S, og som nu leverer chipsene. For tre år siden blev der så indkøbt en robot, Tor-IN, der kan tage imod, og som - takket være stregkoderne - kan sortere bøgerne og smide dem ud til den rigtige vogn. Undersøgelser havde vist, at især assistenterne havde problemer med særlige muskelgrupper i skuldre, arme og hænder, og det var med til at få hele projektet i gang. Men der var endnu et formål: at få assistenterne frigjort til nye opgaver i forbindelse med de øvrige omfattende ændringer som opbygning af Den Lærende Organisation, etablering af uddannelses-, udviklings- og it-afdelinger samt opdeling af materialerne i Viden og Oplevelse.
    Stregkoderne kan benyttes til selvbetjening, og det praktiseres allerede en del steder. Men på Silkeborg Bibliotek mener man at kunne nå meget længere med chips. Nogle af fordelene er, at man kan få registreret flere materialer ad gangen, og at der er bedre styr på cd'er, sæt og lydbøger. Næste skridt er således, at stregkoderne erstattes med chips. Og det er det, der sker nu.
- Muligheden for selvbetjening er kun et lille hjørne af det, chip-teknologien åbner for. Vi ved slet ikke, hvilke muligheder der vil byde sig, men foreløbig kan lånerne selv registrere deres bøger. Senere bliver det sådan, at bøgerne kan sende signaler, så man kan pejle dem og hurtigt finde en bestemt bog, også hvis den er anbragt forkert. Med hensyn til selve registreringen vil det sandsynligvis på et tidspunkt blive sådan, at låneren kan tage for eksempel en stak bøger og så bare gå. Når så gate'en passeres, fortæller chips i lånerkort og materialet, hvem der har lånt hvad. Det sker automatisk i det sekund, låneren går forbi, fortæller stadsbibliotekar Peter Birk.

Tor ta'r slæbet
Så langt er man ikke kommet endnu, men selvbetjening ved lån er lige om hjørnet. Det skal foregå på hæve-sænke-borde, der kan tilpasses lånerens højde. Låneren lægger hele stakken af bøger, cd'er osv. på en særlig plade, hvorefter alle chipsene i materialerne straks giver oplysningerne videre til edbsystemet. Chippen fungerer nærmest som en lille radiosender, og den kan sende gennem andre bøger over op til 25 cm. Det er ligegyldigt, hvordan materialerne vender i forhold til hinanden.
- Med selvbetjeningen undgår vi, at nogle medarbejdere skal foretage de samme bevægelser rigtig mange gange. Ved skranken løftes der samlet meget over en hel dag, og det kan vi fremover undgå, siger bibliotekar Karin Svendsen, der er sikkerhedsrepræsentant.
- Robotten Tor har allerede taget en del af slæbet i forbindelse med aflevering og sortering. Bøgerne sorteres automatisk, og tilbage står blot at køre vognen hen til det rigtige sted og sætte bøgerne på plads.
    Biblioteksassistent Marianne Henriksen nikker bekræftende:
- Ja, før skulle vi have fat i bøgerne fem gange, nu skal vi kun have fat i dem en enkelt gang, siger hun.
    Denne onsdag har hun vagt i Oplevelse, hvor der både er bøger og musik. Som de øvrige assistenter er hun blevet opgraderet gennem kursusforløb og har nu også kundebetjening. Og hun gør opmærksom på en anden fordel ved chippen:
- Den har en mere sikker og stabil tyverisikring, og ikke mindst med cd'er betyder det, at vi kan slappe mere af og ikke konstant skal være på tæerne. Her har vi været noget plaget af tyveri, fortæller hun.
- Ja, og dermed giver chippen også større tryghed, siger Karin Svendsen.
- Chippen bliver placeret direkte på cd'en, og det betyder, at de såkaldte savere bliver overflødige. Som det har været hidtil, har de skullet pilles af ved lån og sættes på ved aflevering, og de mange gentagne bevægelser har belastet bestemte muskelgrupper i fingre og hånd. Også her er der en klar ergonomisk gevinst, samtidig med at det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre med større tryghed, siger Karin Svendsen.

Faggrænserne flytter sig
Netop når det handler om psykisk arbejdsmiljø, er der noget at hente. Det er bibliotekarernes tillidsrepræsentant Birthe Eiersted ikke i tvivl om. Når HK'ere frigøres for rutinearbejde, betyder det, at alle medarbejdere får mere plads og rum - og at bibliotekarerne dermed får større mulighed for at arbejde med nye tiltag inden for kommunikation, oplysning og viden. Men hvad betyder det for faggrænserne, når assistenterne ikke mere skal bruge så meget tid på at håndtere materialer, fordi graden af selvbetjening bliver større?

- Den diskussion har vi haft. Hos os har det faktisk altid været en del af kulturen, at vi ikke konstant ser på, hvem der gør hvad. Vi har ikke været utroligt meget fokuseret på faggrænser. Men med dette projekt kom der jo ord på. Nu skulle assistenterne ikke bruge en masse tid på at sætte på plads osv., nu skulle de opgraderes, og selvfølgelig var der dem, der sagde: "Nå, kommer de nu og tager vores arbejde?" Nogle har været bekymrede og andre glade alt efter temperament. Men i dag tror jeg, at alle kan se det gode i den aflastning, teknologien har medført - og som den i endnu højere grad vil medføre fremover med større selvbetjening, siger Birthe Eiersted.

Kræfter frigøres
Birthe Eiersted fremhæver, at i vejledning af lånerne og i udviklingsarbejdet vil det selvfølgelig altid være sådan, at nogle er uddannede og nogle er uuddannede. Alle har kundekontakt, men der vil være opgaver, der kræver assistance af en bibliotekar.
- Der skal en fagmand til at arbejde efter stærkstrømsreglementet, men vi kan alle lave noget elektrikerarbejde, blot på et andet niveau. Det er lidt det samme her. Der er jo en grund til, at vi har taget uddannelsen, og der skal fortsat være forskel på arbejdet, alt efter om man er bibliotekar eller assistent. Men det er kun positivt, at noget af rutinearbejdet kan overtages af lånerne, så vi kan få frigjort kræfter til at udvikle projekter og yde større kundeservice. Det vigtige er så, at vi hver især kender vores egen begrænsning. Så er det mindre afgørende, hvor præcist faggrænserne går.

Holder lukket i to uger
I hele den teknologiske udvikling har Silkeborg Bibliotek været en del af et konsortium, hvor de øvrige deltagere har været private firmaer med ønske om at have en sparringspartner "fra den virkelige verden". Det er indehaver af firmaet Ganket A/S, Ole Sundø, der har udviklet chippen. Den lille sag kan altså indeholde alle oplysninger om det pågældende medie, og populært sagt hejser eller sænker den flaget, alt efter om bogen må føres forbi den særlige gate eller ej. Er flaget hejst, fordi mediet ikke er registreret, starter en hyletone.
    Eter sommerferien 2003 holder Silkeborg Bibliotek lukket i to uger, og her skal alt materiale forsynes med chips. Dermed åbnes porten for alvor til en fremtid med masser af muligheder. Fra indog udland har interesserede allerede meldt sig for at se nærmere på det, der sker i Silkeborg. Det gælder blandt andet hollandske biblioteker, hvor der også sker en spændende udvikling i disse år.
    Efter en indkøringsperiode vil lånerne selv overtage en stor del af funktionerne ved skranken. I princippet kan man dermed lave biblioteker med kun meget lidt personale, hvor lånerne og teknologien sammen klarer registrering og aflevering. Men i Silkeborg er det den anden vej, der tænkes. Her er det behovet for nye kompetencer, set i lyset af udviklingen, der er udgangspunktet.
- Hvis vi skal kunne leve op til de mange nye opgaver og udfordringer i informationssamfundet, er det vigtigt, at vi hele tiden har mulighed for at udvikle os. Det kræver ressourcer og uddannelse, og da vi nok ikke har de store forhåbninger til, at vi i de kommende år får mulighed for at ansætte mere personale, handler det her om at frigøre personaleressourcer fra rutineopgaver, som lånerne selv kan klare. Kun på den måde kan vi leve op til de nye udfordringer, vi løbende får som folkebibliotek. Og så har jeg desuden en grundlæggende tro på, at de fleste ansatte faktisk helst vil have en afvekslende og udfordrende arbejdsdag med så lidt rutinearbejde som muligt, siger stadsbibliotekar Peter Birk.

Kurt Balle Jensen