Chip-projektet på Silkeborg Bibliotek Til forsiden


Du er her:
Forsiden Projekter Chipkonvertering

Den intelligente bog Den "intelligente" bog
- fra stregkode til chip


Af Lis Wagner og Søren C. Hansen.
English version English version
Udsnit af microchip


Silkeborg.TV om chipkonverteringen Fra stregkode til chip. Reportage fra stregkode-til-chip konvertering.
I slutningen af februar 2003 startede ibrugtagningen af chips for alvor. I løbet af 3 dage blev 16.000 stregskoder erstattet af microchips eller tags.



At påstå at vi har skabt den intelligente bog ved at forsyne den med en chip er måske lige at tage munden for fuld. At vi har forsynet bogen med hukommelse og at vi kan kommunikere med bogen er til gengæld klart. Og så indeholder chippen også en tyverisikringsfunktion.

Hukommelsen indeholder foreløbig en landekode, bibliotekskoden for Silkeborg Bibliotek samt bogens eksisterende stregkodenummer. Foreløbig anvender vi kommunikationen i forbindelse med udlåns- og afleveringsfunktionerne.

Husk at gange med pi Når man beregner en udviklingstid skal man som regel huske at gange denne tid med Pi, dvs. at tiden skal ganges med 3. Det er vi også i fuld gang med at bevise i forbindelse med dette projekt. I begyndelsen skønnede vi at udviklingstiden var ca. et år, men nu har det efterhånden taget 3 år. Men nu sker der noget.

Første testperiode
Chip-konvertering
Fredag den 2. november sidste år gik chip-udvalget i gang med at sætte chip i alle julebøgerne. Chip og ex-libris blev leveret sammenklæbet i ruller (se illustration). Da vi har valgt at genbruge det stregkodenummer, som allerede sidder på bogen er arbejdsprocessen følgende: Chip og ex-libris klæbes ind forrest i bogen på venstre side, stegkodenummeret aflæses med en scanner og overføres til chippen, nummeret kontrollæses og chippens indbyggede tyverisikringsfunktion aktiveres.

Microchippen er skjult under bibliotekets exlibris Opstilling til konverteringen

Da der ikke skal ændres noget i beholdningsposten, kan hele processen køre på en pc og som en offline-proces. Stregkodenumrene opsamles også på pc'en og kan bruges til en afsluttende hyldelisterevision.

Efter ca. fire timer havde de to arbejdshold konverteret ca. 2.600 bøger. Det svarer til ca. 300 enheder i timen pr. arbejdshold.

Sammensatte materialer fik en særlig behandling. Her blev både bogen og bilaget forsynet med chip. Der er nemlig udviklet en funktion, som checker om alle enheder er tilstede ved udlån og aflevering. Hvis materialet ikke er komplet, kan det ikke lånes eller afleveres. Denne funktion er særlig interessant i forbindelse med av-materiale, f.eks. ved lydbøger og flere cd'er med teksthefte.

Hvordan gik testen?
Mandag morgen den 5. november blev julebøgerne flyttet ud i udlånet i et indhegnet område. Adgangen til området skete via gates, der er udviklet til at kommunikere med tyverisikringsfunktionen. Der blev også opstillet en selvbetjeningsautomat med skærm, kortlæser og nummertastatur. Per Hofman Hansen havde udviklet en grafisk brugergrænseflade i samarbejde med Ebbe Dehn, programmør for Ganket Security.

Kortlæseren Når låneren havde placeret sygesikringsbeviset i kortlæseren, fik vedkommende efterfølgende besked om at indtaste pinkode, hvorefter der dukkede et vindue frem med besked om højest at placere 5 materialer af gangen i læsefeltet. Når det skete, rullede der fem titler ned over skærmen. Når låneren var færdig tog vedkommende sit kort op af læseren og printeren udskrev en bon.

Ikke alle lånere var trygge ved at lægge fem bøger på læseenheden ad gangen, så de foretrak at registrere bøgerne én ad gangen. Programmet, der styrede læsningen af chip og slog tyverisikringsfunktion fra, fungerede ikke optimalt i det første par uger, men efter en fintuning fungerede det tilfredsstillende i resten af perioden. 

Vi oplevede selvfølgelig lånere, der ved udsigten til selvbetjening og chip, besluttede sig for at vente til næste år med at låne julebøger. Men flertallet syntes at "det var godt nok smart".

Tyverisikringsfunktion var et kapitel for sig. I begyndelsen af testen blev der udlånt mange bøger, hvor tyverisikringen stadig var aktiv. Det tog vi lidt afslappet på, da der ikke var mange andre steder i verden (måske ingen), hvor man var i stand til at opdage det. Da fejlen blev fundet og rettet gik der ikke lang tid før gaten gik i helt i sort. Den nåede ikke at blive repareret inden forsøgsperioden udløb.

Selbetjeningsanlægget

Endelig var der en arbejdsplads for personalet, som var bemandet i det meste af åbningstiden. Her udstedte man pinkoder og aktiverede tyverisikringen efter aflevering af materialer. Det kan robotten og CSC-systemet endnu ikke klare.

Forsøgsperioden sluttede den 19. december med en anbefaling af, at vi gik videre til næste testperiode.

Anden testperiode
Nu kommer vi til det svære. Anden testperiode begynder i midten af februar. Her skal vi teste chip på av-materialer. Der er designet specielle chip til kassettebånd og til cd'er. Chip til cd'er er selvfølgelig runde og med et hul i midten. Cd'er er forsynet med en metalbelægning, som forhindrer at de radiobølger, der udsendes af læseenheden, kan trænge igennem. Problemet bliver endnu større, hvis der ligger flere cd'er ovenpå hinanden. Derfor bliver det kunsten at læse "ind fra siden". Vi håber, at der er fundet en acceptabel løsning, men der eksperimenteres stadig med andre metoder.

Vi har valgt at teste på dele af Børn og Unge områdets videoer, lydbøger og cd'er.

Fremtiden
Hvis vi kan godtage resultatet af den andet test, håber vi, at vi kan sætte chip på alle materialer i forbindelse med en lukkeperiode i maj-juni måned.

Til slut vil vi nævne en af de serviceforbedringer, som brugen af chip fører med sig.

Chip-håndscanner
Der kan leveres en chip-håndscanner, som stryges langs materialerne, og som har følgende formål:

  • Eftersøgning af et forsvundet materiale
  • Opsamling af et større antal stegkodenumre, f.eks. ved depotudlån
  • Reolkontrol - Står materialerne opstillet korrekt eller mangler der noget på en hylde/i et fag/i en større samling?

25. januar 2002.

Læs også om hvad chip-teknologien går ud på.


Publiceret 26. januar 2002. Opdateret 2. december 2005.Webredaktøren.