| Chips - nu også på Silkeborg Bibliotek |  |
|||||
  Du er her: Forsiden  Projekter Chips
|
||||||
|
C H I P S - nu også på biblioteket
Ved Mogens Larsen Områdeleder, Silkeborg bibliotek 
Chip med antenne ca. 6 x 4 cm Hvad er chips? Chips bruges til mærkning af varer i erhvervslivet og i detailhandelen. Som eksempel sorteres tøj i dag på moderne vaskerier ved hjælp af chips isyet tøjet, ligesom der er en udvikling på vej med chips på varer i de større kæder i detailhandelen, så lagerstyring og salg udelukkende foregår ved registrering af det levende signal i chipsen, som i øvrigt er robust og måske indstøbt i emballagen til den vare, den rummer data på.
Chips findes i dag i en statisk og en dynamisk udgave. Sidstnævnte kan omprogrammeres, mens den statiske får data brændt fast - den kan således ikke ændres ved omprogrammering, men må skiftes helt ud, hvis materialet skal have ny identitet. De dynamiske chips-typer, jeg kender, rummer mulighed for kodning med 6-700 tegn. På biblioteket Bibliotekets krav til håndtering af indkøb og udlån er - teknisk set - meget lig den kontrol, man ønsker i industri og detailhandel. Vi ønsker at registrere køb, udlån samt - specielt for os - returnering - aflevering af de udlånte materialer. På biblioteksområdet har de fleste udenlandske systemleverandører barslet med chipsteknologi i flere år, men afventningen af en teknologi, der var stabil, robust og standardiseret har forsinket introduktionen af chips eller RFT-tags, som de hedder på engelsk (RTF = radio frequent tags). Bl.a. skulle frekvensområdet - inden for hvilken chipsen modtager et signal - fastlægges, for at forhindre konflikter med frekvenserne for mobiltelefoni. Chips til biblioteksbrug bruger f.eks. Z39.70 som protokol til at kommunikere med edb-systemet. Chipsen programmeres med materialenummer og en kode, som registrerer en eventuelt manglende deaktivering af tyverisikring, eller manglende registrering af udlån. Signalet kan holde ca 40 år (uden at der foretages en deaktivering/reaktivering). I bibliotekssammenhæng må det siges at være tilstrækkeligt, da de fleste tidssvarende folkebiblioteker næppe ønsker at gemme materialer, som henstår 40 år - uden udlån. En stor fordel er, at materialer, der er sat forkert på hylden vil kunne spores ved hjælp af håndscanner, som ved akustisk eller visuelt signal angiver materialets placering. Fremtid Chips bliver - når standardiseringen er helt gennemført - den mest ideelle måde at mærke varer og biblioteksmaterialer på. 
Antennen ligger snoet op i en spiral og er ca. 40 cm lang. Chipsens antenne kan p.t. fange signaler på op til 2-3 meters afstand. Så muligheden for at registrering af udlån simpelthen sker, når lånerne forlader bibliotek - og passerer forbi udgangen, er realistisk, når signalstyrke, bufferkapacitet m.m. er helt ideel. Blot skal låneren identificere sig digitalt ved hjælp af kort (magnetstrimmel eller stregkode) - men fremover måske med borgerkort med chips som integreret facilitet. Chipsene bliver efter al sandsynlighed (som i detailhandelen) en integreret del af varens fremstilling (d.v.s. indstøbt eller indbundet) og kan dernæst programmeres lokalt alt efter det formål chipsen skal opfylde. Chips koster i dag mere pr stk. end bibliotekerne kan betale, men hvis priserne udvikler sig på sigt som inden for anden IT, vil prisniveauet være tilgængeligt inden for meget kort tid. Silkeborg Bibliotek - Fra stregkode til chip har i øjeblikket et projekt under afslutning, hvor chipsteknologi integreres med et lokalt edb-system og sortering ved hjælp af en industrirobot. Projektet har fundet sted i samarbejde med 3 dynamiske samarbejdspartnere: eHuset (det nuværende Axiell) (edb-system), Ganket Security (chips), Bibliotekstjänst (robot) og Indbindingscentralen A/S.
 Publiceret 11. december 2000. Webredaktøren. |
||||||
