| Samlingerne i Kunstkammeret
|
Da den kongelige samling, der var opstået af Ole Worms samlinger (Museum Wormianum - Illustration) og Kong Frederik III's kunstkammer, efterhånden havde nået en vis størrelse, fremkom en beskrivelse over samlingen. - Den samling, der i dag er grundlaget for samlingerne på Rosenborg Slot, Nationalmuseet, Zoologisk Museum, Mineralogisk Museum, Botanisk Museum og flere.
Beskrivelsen over samlingen udkom med dette katalog, Museum Regium, første gang i 1696 og forfatteren var Holger Jacobæus. Kataloget indeholder mange mærkværdigheder begyndende med mennesket, pattedyrene og videre over zoologien til botanikken. Derefter følger mineralogien, etnografiske sjældenheder og arkæologiske klenodier og rariteter inden for kunst og videnskab. Kataloget slutter med en beskrivelse af en meget omfattende samling af mønter og medaljer.
Det pragtfulde værk vakte berettiget opsigt og beundredes i hele Europa. En ny udvidet udgave udkom i 1710 ved Johannes Lavarentzen og i 1726 udgav Hans Gram et register til værket. Museum Regium er på i alt 646 sider og 57 kobberstukne tavler.
|
|
De enkelte sektioner i kataloget indledes med et illustrativt kobberstik.
Her ses en række af dem:
Naturen
Sektion I: Menneskene og de firbenede dyr.
Sektion 2: Fuglene
Sektion 3: Fiskene
Sektion 4: Konkylier og skaldyr
Sektion 5: Slanger og insekter
Sektion 6: Planterne
Sektion 7: Metaller, mineraler og ædelstene
Det kunstfærdige
Sektion 3: Antikviteter
Litteratur og links
- Silkeborg Biblioteks eksemplar af kunstkammerkataloget "Museum Regium" opbevares i Lokalhistorisk Arkiv, hvor det kan ses.
- De 9 kamre i kongens kunstkammer. Naturkammeret, kammeret for "kunstigt forarbejdede stykker", Gewehr Gemacket, malerikammeret, det matematiske kammer, det ostindiske kammer, medaljekabinettet, forstuen og modelkammeret.
- Kunst- und Wunderkammern. En fremragende guide til europæiske kunstkamre og raitetskabinetter.
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv.

|