Modul 2: Silkeborg - elektronisk by
Internettets anvendelse i et folkebibliotek
______________________________
![]() |
Det overordnede formål med projektet er at undersøge folkebibliotekets fremtidige rolle både som formidler af information og som formidler af adgang til information i medie- og informationssamfundet. Lige adgang til information er én af demokratiets forudsætninger, og i Danmark udfylder folkebiblioteket en central position med at sikre denne adgang. Internettet er en ny teknologi til kommunikation og distribution af information, og det er næppe muligt at overdrive den betydning, nettet vil få indenfor dette område. Internettet er imidlertid ikke en "brugervenlig" teknologi, og selvom der løbende udvikles nye navigationsprogrammer og grænseflader, der hjælper med til at strukturere informationsudbudet, så er der et stort behov for et formidlende mellemled før Internettet vil kunne anvendes af personer uden specielle forudsætninger. Det er projektgruppens opfattelse at folkebiblioteket vil kunne blive et sådant mellemled, og formålet med projektet er bl.a. at undersøge, hvordan denne opgave kan håndteres.
Silkeborg Bibliotek mener, at det er vigtigt, at vi som informationsformidlende virksomhed er fleksible og åbne overfor de forandringer og den udvikling, der sker på området, og tilpasser virksomheden herefter. Ved opkoblingen til Internettet vil biblioteket stille sig til rådighed som formidler af adgangen til information og vejleder i informationssøgning.
Projektet er derfor iværksat med følgende formål:
Endelig anses det for vigtigt, at Internettet udvikles så det i højere grad indeholder danske/nordiske/europæiske ressourcer. I denne udvikling bør danske folkebiblioteker spille en væsentlig rolle.
Projektet er opbygget i 2 moduler, hvor det første modul indeholder etableringen af det tekniske/infrastrukturelle grundlag for det efterfølgende modul.
Udstyr:
Siden 2. april 1995 har publikum haft adgang til Internettet fra 4 Macintosh'er placeret i vok-senudlånet. I forbindelse med projektet "Informationssamfundets nye værktøjer for børn og unge har Børneafdelingen ultimo august etableret yderligere 2 arbejdspladser. Maskinerne har nu kørt næsten problemløst 11 timer om dagen i 5 måneder og er opstillet på runde terminalborde sammen med en printer. Alderslyst Bibliotek vil fra 1. januar 1996 have en maskine til publikumsbrug.
Som arbejdspladser for projektleder og informatikassistent er der indkøbt 2 maskiner, ligesom 6 eksisterende PC'ere i læsesal, udlånsafdelingerne og sekretariatet er forsynet med netkort og giver således personalet i de pågældende afdelinger adgang til Internettet.
Fra Routeren er der gennem Hub og MiniHubs etableret et netværk ud til de enkelte Internetmaskiner, ligesom der er etableret forbindelse til Internetserveren og til Supermax'en, hvor bibliotekssystemet afvikles.
Apple Computer tilbyder en Internetserver, der indeholder al den nødvendige software, der er nødvendig for at drive en Internettjeneste. Serveren indeholder bla. et program (WebStar), der anvendes til at afvikle WWW-server, og som nogenlunde har samme funktionalitet som en UNIX-server. Desuden er der installeret et serverprogram, der modtager og afsender elektronisk post.
Homepage:
I januar 1995 fik biblioteket en henvendelse fra en gruppe studerende på Biblioteksskolen, der gerne ville lave en Homepage som afsluttende opgave på studiet. Homepagens indhold og udformning blev drøftet. Fra bibliotekets side var der ønsker om systematiserede indgange til, f.eks. baser med software, til turistinformation, til Internettets søgeredskaber, osv., samt en præsentation af Silkeborg Bibliotek.
Senere fik biblioteket en henvendelse fra en gruppe studerende fra Institut for humanistisk datalogi på Ålborg Universitetscenter, der også tilbød at lave en Homepage. Denne Homepage byggede i et vist omfang på erfaringerne fra første Homepage
Efter to måneders programmering er 3. udgave af Homepagen netop taget i brug. I denne udgave, har vi valgt en struktur svarende til projektets delelementer. Der forestår stadig en del korrekturlæsning. Bibliotekets afdelinger har hver især udnævnt en Homepage-ansvarlig, der haft frie hænder til at bestemme indhold, udformning og farvevalg. Det har resulteret i en række meget forskellige afdelingspræsentationer.
Den 3. juli installerede Dansk Data Elektronik en WWW-server på bibliotekets UNIX-maskine, således at bibliotekskatalogen nu præsenteres med en WWW-brugerflade. Bibliotekskatalogen er derfor tilgængelig via Internettet.
Iøvrigt er der 1500-2000 eksterne besøgende på serveren hver måned. Opkaldene kommer f.eks. fra USA, Japan og Australien og selvfølgelig først og fremmest fra Danmark.
Brugerne:
I de første 14 dage var brugernes gennemsnitsalder 12-14 år, og der stod 15-20 tilskuere, der alle var drenge, omkring maskinerne. Nu har benyttelsen fundet en form, hvor gennemsnitsalderen er ca. 20 år og næsten ingen af brugerne er under 14 år . Der ses nu også enkelte kvinder og pensionister ved maskinerne.
I begyndelsen var halvdelen af maskinerne konstant opkoblet til Internet Relay Chat, et slags Træfpunkt, hvor man on-line og globalt kan kommunikere med andre brugere.
Desuden blev der også brugt forholdsvis megen tid på at se på billeder med et pornografisk islæt. Der blev bestilt et program (SurfWatch), der spærrer for adgangen til disse ressourcer. Programmet er dog ikke installeret, da denne benyttelse ophørte efter 1-2 måneder. Idag er det store hit en slags on-line Dungeons and Dragons spil.
Idag benyttes Internettet mere målrettet. Der downloades store mængder software, også af professionelle edb- og dtp-medarbejdere. Der kommunikeres med andre Internetbrugere, bla. om løsning af specifikke opgaver, f.eks. bygning af undervandskamera, udarbejdelse af universitetsspecialer og indhentning af information til gymnasieopgaver.
Brugerne har siden primo september kunnet bestille en elektronisk postadresse. Man får udleveret en diskette, der idet den stikkes ind i drevet, får overført posten fra serveren. Indtil videre kan dette kun ske på bibliotekets maskiner. Ca. 30 brugere har bestilt en adresse, der koster 100.- kr. i oprettelsesgebyr.
Siden april måned er antallet af biblioteksbesøgende steget med 5-7 % svarende til 20.000-25.000 nye besøgende på årsbasis. I juni og juli måned var besøgstallet markant højere. En væsentlig del af stigningen skyldes givetvis Internetprojektet.
Undervisning og orientering:
Der er gennemført 2 introduktionskurser i brug af Internettet for hele personalet. Endelig er første kursus for personalet i HTML-programmering afviklet
Der er udarbejdet en skriftlig vejledning i brug af Internettet, samt en vejledning i brug af elektronisk post.
Flere gange ugentlig i tidsrummet kl. 8.00 til 10.00 undervises folkeskoleelever, gymnasieklasser, handelsskoleelever og forskellige kursister i brug af nettet. Silkeborgs borgere er inviteret til 2 introduktionsaftener, der skal føre frem til et egentlig undervisningsforløb.
Vi har 2-3 besøg fra andre biblioteker og andre interesserede hver uge, iøvrigt også fra nordiske biblioteker.
Formidling af projektet:
Effekten af at være det første bibliotek, der stiller Internettet frit til rådighed for brugerne, har været markant.
Næsten alle danske aviser har skrevet om projektet, ofte i helsides artikler. Begge Tv-kanaler har omtalt projektet og det er nævnt i rapport udarbejdet for Statsministeriets Medieudvalg: "Multimedier og teknologiudvikling" af Jens E. Jensen.
Adskillige af bibliotekets personale har fortalt om projektet på forskellige konferencer og kurser. Der er planlagt adskillige nye foredrag, bla. på NORDUnet 95 konferencen, samt demonstration på bogmessen i Forum.
Betalingsmodeller:
For at sikre en vis medfinansiering af projektet, er der vedtaget følgende betalingsmodeller:
Benyttelse af Internettet på biblioteket: Gratis.
Homepage for foreninger, institutioner o.lign.: Gratis
Egen e-mail adresse: Engangsudgift på 100.- kr. Man bliver registreret på en database og får udleveret en diskette med egen profil, så man kun kan læse egen post.
Ekstern opkobling via modem til Internettet: 500.- kr pr. år. Man kan således hjemmefra koble sig på Internettet og benytte bibliotekets Internetadgang. Denne service tilbydes kun borgere i Silkeborg kommune.
Personale:
Bibliotekar Ole Schmidt, blev ansat som projektleder den 15. maj. Fra 1. august og til 31. oktober er der ansat en informatikassistent, den udelukkende beskæftiger sig med programmering af Homepage. Fra 15. oktober og i en periode af 6 måneder ansættes yderligere en informatikassistent. Medlemmer af den interne projektgruppe bidrager med et personaleforbrug, svarende til ca. 1 personaleenhed.
Brug af frivillige:
Af hensyn til projektets gennemførelse i overensstemmelse med beskrivelsen har vi overvejet brug af frivillige, der kan anvendes til følgende:
De frivillige vil, hvis de ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, i givet fald få et lokale stillet til rådighed på biblioteket. Personale vil fungere som koordinatorer og som garant for kvaliteten
Evaluering af projektet:
Der henvises til: Internettets rolle i det fremtidige folkebibliotek. Evaluering af "Det virtuelle bibliotek". Delrapport 1 af Ann Bygholm og Tove Clausen. Aalborg Universitetscenter, Institut for Kommunikation, 1995.
"Det elektroniske forsamlingshus"
Sammenlignet med andre informationsteknologier og massemedier tilbyder Internettet en ny og i mange henseender mere demokratisk måde at kommunikere på. Internettet er idag et elektronisk forum for den offentlig debat på verdensplan, og i mange mindre enheder - virksomheder, universiteter og lokalområder - udforskes debat- og diskussionsfaciliteterne i computernetværk.
I Danmark har folkebibliotekerne i mange år, ved siden af deres primære opgaver, været formidler af information, samtidig fungeret som kulturelt mødested, hvor lokaler er stillet tilrådighed for f.eks. foredragsforeninger, m.v.
Formålet med dette delmodul er at undersøge, om folkebiblioteket vil kunne indtage en lignende position i det fremtidige elektroniske lokalsamfund.
Med henblik på at afprøve modulet installeres derfor i øjeblikket en kommunikationsboks og 8 modems med tilhørende telefonlinier. Brugerne kan så få adgang hjemmefra og via modem benytte bibliotekets Internetadgang eller deltage i lokale diskussionsgrupper/konferencer. 8 linier giver erfaringsmæssig mulighed for 100-150 abonnenter.
Konferencer vil umiddelbart være tilgængelige via Homepagen, således at alle kan læse alle indlæg og deltage i alle konferencer. Derfor er det ikke nødvendigt at abonnere på en konference og det er ikke nødvendigt at benytte elektronisk post for at deltage.
Der er opstillet en række forslag til konferencer:
Som forsøg er der oprettet en konference om adgang til Internettet via folkebiblioteket, hvor der allerede er indgået en række indlæg.
Endelig er der på vegne af Bibliotekslederforeningen oprettet en konference om ophavsretsloven, hvor loven og en række fortolkninger også kan ses.
Modul 2: Silkeborg - elektronisk by
Hidtil har Internettet udviklet sig primært med universiteter og forskningsinstitutioner som informationsknudepunkter; hvilket forklares af det forhold, at brugerne af nettet primært har haft et tilknytningsforhold til den akademiske verden. Brugergruppens sammensætning har imidlertid indenfor de seneste par år ændret karakter således, at flere og flere befolkningsgrupper nu er repræsenteret. Dette vil uden tvivl smitte af på Internettets struktur og på dets fremtidige udvikling.
Formålet med dette modul er at undersøge mulighederne for at etablere folkebiblioteket som et lokalt center for distribution af information til lokalområdets borgere og fra lokalområdet til Internettet. Der etableres derfor samarbejde med Turist- og Erhvervskontor, med uddannelsesinstitutioner, med museer, o.lign.
Formålet med dette modul er også at give borgerne i Silkeborg mulighed for at kommunikere med rådhusets forvaltninger og med byrådets medlemmer.
Det mest markante eksempel på et folkebibliotek, der forsøger sig med denne mulighed er Charlotte and Mecklenburg Public Library.
Dette modul falder sammen med Silkeborgs byjubilæum (150 år) og vil derfor indgå som en begivenhed i jubilæet.
Silkeborg - elektronisk by:
Sidste del af projektet kaldes "Det elektroniske rådhus", hvor vi etablerer mulighed for at borgerne kan hente statslig og kommunal information og hvor man kan kommunikere med Rådhusets forvaltninger og byrådets medlemmer.
Det elektroniske rådhus:
I vores nuværende Homepage er allerede indlagt en kort beskrivelse af Silkeborg kommune, samt en illustreret beskrivelse af Silkeborg som turistby.
| Aktivitet | Gennemførelse |
|
1.ansættelse af projektmedarbejder fra 15. maj |
|
| 2.udbygning af lokalt netværk |
|
| 3.etablering af Internetserver |
|
| 4.opbygning af lokal elektro- nisk opslagstavle | med offentlige myndigheder, frivillige, foreninger o.lign. om formidling af information via den elek- troniske opslagstavle kussionsgrupper |
| 5.opkobling af bibliotekets database til Internettet | tilpasses |
I hele perioden er der gennemført en følgeforskning, der afsluttes i april/maj 1996 med en delrapport nr. 2. Delrapport nr. 1,der tidligere er omtalt, indeholder bla. en beskrivelse af følgeforskningens metode og proces.
| Aktivitet | Gennemførelse |
| 6.udvikling af koncept for
præsentation af Silkeborg |
|
| 7.opkobling til rådhuset |
|
I hele perioden gennemføres en følgeforskning, der afsluttes i april/maj 1997 med den endelige rapport. I samme periode sker en løbende uddannelse af personalet.
Projektet er etableret som et samarbejde mellem Silkeborg Bibliotek og Institut for kommunikation, Aalborg Universitet.
Der er nedsat en projektgruppe bestående af:
Adjunkt Tove Klausen,Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Amanuensis Ann Bygholm, " " " "
Bibliotekar Inge Lise Ljørring, Silkeborg Bibliotek
Bibliotekar Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotek
Bibliotekar Thomas Kolborg, Silkeborg Bibliotek
Bibliotekar Doris Birch Friis, Silkeborg Bibliotek
Afdelingsleder Annette Öhrström
Vicestadsbibliotekar Søren Christian Hansen, Silkeborg Bibliotek
Projektet ledes af en styregruppe bestående af:
Modul 1: Det grænseløse bibliotek
Der har været og forventes følgende udgifter til kommunikation, personale, indkøb af udstyr og programmel, m.v. :
| 5 stk PC'ere med LAN-kort og diverse programmer | 112.000 kr. |
| Server | 20.000 kr. |
| Inventar | 29.000 kr. |
| Rejser og møder | 6.000 kr. |
| Etablering af ekstern adgang | 60.000 kr. |
| Personale(Silkeborg Bibliotek) | 100.000 kr. |
| Informatikassistenter | 140.000 kr. |
| Projektmedarbejder | 200.000 kr. |
| Trafikafgifter | 60.000 kr. |
| Evaluering/følgeforskning (Institut f. Kommunikation) | 175.000kr. |
| Udgifter ialt | 902.000 kr. |
Forventede indtægter:
| Salg af E-mailadresser | 12.000 kr. |
| Abonnementer, ekstern opkobling | 50.000 kr. |
| Indtægter ialt | 62.000 kr |
Silkeborg Biblioteks, Silkeborg Kommunes og Udviklingssummens finansiering tilvejebringes således:
| Personale | 100.000 kr. |
| Informatikassistenter | 140.000 kr. |
| Trafikafgifter, ISDN | 60.000 kr. |
| Udviklingssummen | 395.000 kr. |
| Udvalget for børn og kultur | 30.000 kr. |
| Ialt | 725.000 kr. |
| Periodens underskud | 115.000 kr. |
Modul 2: Silkeborg - elektronisk by
Der vil være følgende udgifter til kommunikation, personale, indkøb af udstyr og programmel, konsulentbistand m.v. :
| Udstyr og programmel | 15.000 kr. |
| Rejser og møder | 10.000 kr. |
| Konsulent/fotografisk bistand | 20.000 kr. |
| Projektmedarbejder | 230.000 kr. |
| Trafikafgifter | 65.000 kr. |
| Personale (Silkeborg Bibliotek) | 100.000 kr. |
| Diverse udgifter | 10.000 kr. |
| Evaluering/følgeforskning (Institut f. Kommunikation) | 175.000 kr. |
| Udgifter ialt | 625.000 kr. |
Indtægter:
| Ekstern opkobling | 45.000 kr. |
| Indtægter ialt | 45.000 kr. |
Silkeborg Biblioteks og Silkeborg Kommunes finansiering tilvejebringes således:
| Personale | 100.000 kr. |
| Udstyr og programmel | 15.000 kr. |
| Trafikudgifter | 65.000 kr. |
| Udvalget for fritid og kultur | 30.000 kr. |
| Ialt | 210.000 kr. |
| Periodens underskud | 370.000 kr. |
Der henvises til beskrivelsen af evalueringsstrategien i: Internettets rolle i det fremtidige folkebibliotek. Evaluering af "Det virtuelle bibliotek". Delrapport 1 af Ann Bygholm og Tove Clausen. Aalborg Universitetscenter, Institut for Kommunikation, 1995.
Siden foregående ansøgning, har vi fået kendskab til 2 lignende projekter i folkebiblioteksregi, nemlig:
Viborg Centralbibliotek:
Viborg har opbygget en Home Page, der bla. indeholder information om biblioteket, facts om Viborg, turistinformation, uddannelsesinstitutioner, handel og erhverv, sport, foreningsregister,samt links til forskellige søgeredskaber.
Projektet blev oprindelig igangsat og vedligeholdt af 15 frivillige. Biblioteket bruger nu et antal personaletimer på udvikling af projektet.
Publikum har adgang til Internettet på biblioteket.
Charlotte and Mecklenburg Public Library:
Charlotte and Mecklenburg Public Library, der iøvrigt er kåret til årets bibliotek 1995 i USA, har opbygget en Home Page, der indeholder information om ledige stillinger, sociale tilbud, undervisningsinstitutioner, Kun for børn, foreninger, kunst og underholdning, sport og fritid, arrangementer, samt transportmuligheder.
Projektet, der er støtte af en række offentlige myndigheder og firmaer, har et budget, der er forholdsvis dobbelt så stor som Silkeborg Biblioteks Internetprojekt. Biblioteket har ansat en projektleder, der samarbejder med ca. 100 frivillige.
Publikum har adgang til Internettet på biblioteket, ligesom der er opsat en række maskiner på rådhuset, samt i forskellige offentlige kontorer og centre.
Den fremtidige bibliotekarrolle:
Bibliotekarerne vil få nye roller og opgaver i det informationssamfund, som Internettet er med til at skabe. Det hænger sammen med at slutbrugeren i takt med forbedringer af interfaces og bedre kendskab til teknologien, selv kan klare mange søgninger, både på biblioteket og hjemmefra. Bibliotekaren fungerer idag i høj grad som ekspert i at slå op i sine håndbøger og i at finde rundt i bogsamlingen. Fremover vil bibliotekaren i stedet fungere som mellemled mellem teknologi og bruger. Bibliotekaren vil fungere som rådgiver og som underviser i brugen af den nye teknologi.
Bibliotekaren vil fremover benytte Internettet til elektronisk post, deltage i diskussionsgrupper, f.eks. med kollegaer, til informationssøgning og søgning i andre bibliotekers kataloger, samt til at hente filer, f.eks. tekster og software.
Før at dette kan lade sig gøre, skal personalet undervises og i det hele taget opkvalificeres.
Som bibliotekaren idag bruger tid på bogvalget, så skal fremtidens bibliotekar bruge tid på at holde sig orienteret om nye ressourcer, nyt programmel og udviklingen iøvrigt på Internettet. Vi vil med andre ord nu få "Det elektroniske bogvalg".
Silkeborg Biblioteks adresse: http://www.silkeborg-bibliotek.dk
Silkeborg Biblioteks e-mail adresse: admin@silkeborg.bib.dk