FØLGERAPPORT TIL
SILKEBORG BIBLIOTEKS HJEMSIDE

Denne rapport danner ramme omkring et koncept udarbejdet i forbindelse med etablering og lancering af Internettet for lånere og bibliotekarer på Silkeborg Bibliotek. Konceptet ligger til grund for en World Wide Web hjemside til Silkeborg Biblioteks fire Internet-terminaler. Rapporten vil afspejle reflektioner omkring designet af, og på samme tid præsentere et koncept for Silkeborg Biblioteks hjemside.

Vi er en gruppe studerende på 6. semester Humanistisk Datalogi, Aalborg Universitet, der på vores forårssemester som projektarbejde valgte at samarbejde med Silkeborg Bibliotek om at udarbejde en prototype for en WWW-hjemside, til brug på de terminaler biblioteket har opstillet til fri afbenyttelse for lånerne.

Følgerapporten er blevet til ud fra et ønske om at give nogle af de design- og udviklingsmæssige erfaringer vi har erhvervet os i arbejdet med projektet videre. Desuden er rapporten en redegørelse for vores praktiske udviklingsarbejde og de ideer der ligger bag Silkeborg Biblioteks hjemside.

Bag etableringen af Internetprojektet på Silkeborg Bibliotek, står en gruppe af bibliotekets ansatte (se bilag 2). Fra biblioteket har man, foruden vores gruppe, indledt et samarbejde med to følgeforskere fra Aalborg Universitet, institut for kommunikation og en gruppe af studerende fra Danmarks Biblioteksskole. Projektet er økonomisk støttet af Statens Bibliotekstjeneste.

Rapporten falder i seks dele:

1. Biblioteket og de nye medier.

2. Projektetablering.

3. Designovervejelser.

4. Arbejdsbeskrivelse.

5. Implementeringsforslag.

6. Brugertest og evaluering.

Første del af rapporten er en diskussion af forholdet mellem folkebiblioteket som institution og de nye computermedierede medier, bl.a. med udgangspunkt i visionerne for folkebiblioteket, som de kommer til udtryk i de ministerielle rapporter "Infosamfundet år 2000" og "Fra vision til handling". Desuden vil diskussioner vi selv har haft, hjælpe os til at give nogle bud på hvad vi mener computermedieret kommunikation, som fx Internettet, har af betydning og konsekvenser for det danske folkebibliotek.

Anden del omhandler etablering af projektet og rammerne for samarbejdet med Silkeborg Bibliotek, samt en redegørelse for nogle grundlæggende begreber i forbindelse med World Wide Web.

Tredie del af rapporten handler om vores overvejelser i forbindelse med udvikling af et koncept for og design af, Silkeborg Biblioteks hjemside. Denne del af rapporten vil både forholde sig til hjemsiden, som prototypen ser ud idag, og hvad vi forestiller os vil være en mere endelig løsning i forhold til de visioner, der ligger bag internet-projektet på Silkeborg Bibliotek.

Fjerde del af rapporten er en beskrivelse af den praktiske udviklingsproces omkring hjemsiden og etableringen af et team-arbejde i designforløbet. Den skal læses som en faktuel og argumenterende redegørelse for hvordan vi har tilrettelagt det praktiske arbejde og hvorfor.

Femte del af rapporten indeholder forskellige forslag i forbindelse med implementering af Internet-forbindelsen på Silkeborg Bibliotek. Vi har gennem hele udviklingsprocessen arbejdet ud fra et ønske om at tænke udviklingen af hjemsiden ind i et samlet koncept, forstået på den måde at vi, udover hjemsidens funktionalitet og udformning, har overvejet, hvordan man bedst kunne indføre Internettet som tilbud på folkebiblioteket, og på en måde så det indbyder borgerne, kommunen og diverse institutioner til at begynde at etablere en brug, der senere kan danne rammen for et lokalnet i Silkeborg.

Sjette del omhandler evaluering af samarbejdet med Silkeborg Bibliotek og nogle afsluttende brugertests vi har foretaget på biblioteket efter at prototypen for hjemsiden kom op at køre på Internet-terminalerne.

Afsluttende præsenterer vi Silkeborg biblioteks nyeste retningslinier, for det videre forløb omkring projekt "Det virtuelle Bibliotek".

Diskussionerne om fremtidens informationssamfund har aldrig været stærkere her i landet end de er lige nu. Det skyldes ikke mindst de to ministerielle rapporter "Info-samfundet år 2000", som Lone Dybkjær udsendte sidste år og rapporten "Fra vision til handling", som fulgte efter fra forskningsministeriet i år. Et fælles fokus for de to er brugen og udviklingen af de nye elektroniske medier og netværksteknologiers udbredelse og betydning i fremtidens Danmark. Begge rapporter spår netværkskommunikation en stor og vigtigt position som informationskilde.

1.1 90'ernes medie - papiret

Vi tilslutter os at netværk, og dermed Internettet, vil komme til at spille en væsentlig rolle for kommunikation og informationsudveksling i fremtiden. Det er dog et påfaldende forhold, at debatten om denne rolle først og fremmest bliver ført i de traditionelle papirbaserede medier som aviser, computerblade, bøger, rapporter og fagbladsartikler. Fremtidens medier bliver altså "skabt" og diskuteret på traditionelle medier. Det er naturligvis til dels på grund af den ringe udbredelse netværk, og herunder Internettet, har i Danmark på nuværende tidspunkt. Men spørgsmålet er om diskussionerne ville foregå elektronisk hvis netværkene havde været bredere etableret. Vores påstand er at det ville de kun tildels; de traditionelle kommunikationsmedier har hver deres fordele og særegne egenskaber og vil fortsætte med at have det - også i samfundet med den totale netværksudbredelse. Computeren er ikke afløseren for papiret, der er tale om et supplement. Det papirløse samfund er blevet spået mange gange, men erfaringen viser at papiret ikke har mistet sin berettigelse, heller ikke inden for områder hvor elektronisk kommunikation er blevet meget udbredt. Den elektroniske kommunikation tilbyder visse funktionaliteter, papiret andre - tekst på papir og tekst i form af elektroniske data på skærmen har forskellige egenskaber og forskellig funktionalitet.

Rapporten "Infosamfundet år 2000" konkluderer da også omkring samspillet medierne imellem:

"I nogle tilfælde vil en telefonsamtale måske erstatte et brev. I andre tilfælde vil telefonsamtalen give anledning til et brev. Sammenhængen er derfor ikke entydig. Der er måske snarest tale om, at de supplerer og forstærker hinanden. Telefonen har således ikke betydet dalende brevmængde; telefax og e-post har ikke reduceret antallet af telefonsamtaler. Endvidere har muligheden for fjernkommunikation ikke betydet færre personlige møder. Antallet af persontransportkilometre er fortsat stigende.

Konklusionen er, at kommunikationen er et højvækstområde, hvor hvert kommunikationsmiddel finder sin niche" (Infosamfundet år 2000, bilag 26 stk. 26.3).

Nye informations- og kommunikationsformer har således en tendens til at supplere og forstærke eksisterende kommunikations- og informationspraksis, istedet for at substituere disse. Det er kun i meget ringe grad, at kommunikationsmidlerne konkurrerer. Derfor er der heller ingen grund til at forvente, at den elektroniske kommunikation, selv om netværksteknologierne med tiden vil muliggøre det, vil ligge de danske folkebiblioteker øde.

Ydermere må vi ikke glemme, at bibliotekerne spiller en samfundsmæssig væsentlig rolle ved at sikre en bred tilgængelighed til alt trykt dansk materiale - også når det ikke længere er i handlen:

"En af ideerne bag opretholdelsen af de offentlige biblioteker er netop, at man fortsat kan sikre adgangen til en gang offentliggjorde værker, også når de ikke mere er kommercielt levedygtige" (Infosamfundet år 2000 - bilag 19 "Fremtidens biblioteker og kulturinstitutioner").

Internettet må således først og fremmest tænkes som et supplement til, og en udvidelse af de tilbud, der allerede idag udbydes på Folkebiblioteket.

Men hvor finder Internettet sin niche på det danske folkebibliotek ?
Hvad er det, Internettet kan tilbyde biblioteket ?
Og hvad er der, biblioteket kan tilbyde Internettet ?

1.2 Nyt medie, nye arbejdsområder, ny formidlerrolle

Internettet som informations- og kommunikationsressource adskiller sig radikalt fra samtlige af de kommunikationsformer og medier biblioteket indtil idag har stillet til rådighed for sine brugere. Følgende byder Internettet biblioteket at tænke anderledes om sit arbejdsområde og samtidigt at søge en anderledes tilgang til sin formidlerrolle:

"Informationsteknologien kan for alvor præge bibliotekerne i tiden frem til år 2000, ændre deres arbejdsform, udvide deres arbejdsområder og give adgang til helt nye materialetyper (...) "Det medfører også et behov for en nytænkning af bibliotekernes rolle, som måske i høj grad vil være at skabe overblik og gennemskuelighed i de mængder af informationsmaterialer, både kulturelt væsentlige og rent underholdende, som bliver til rådighed med nettet (Infosamfundet år 2000 - bilag 19 "Fremtidens biblioteker og kulturinstitutioner").

Bibliotekets berettigelse som formidler af adgangen til offentlige tilgængelige informationer vil således ikke umiddelbart trues af et medie som Internettet. Men hvis det danske folkebibliotek fortsat vil se sig selv som ,,rygraden" i den offentlige tilgængelige information, må biblioteket nødvendigvis også forholde sig til den elektronisk formidlede information som Internettet tilbyder.

Søren Christian Hansen, vicestadsbibliotekar i Silkeborg udtrykker det således:

"... hvis folkebibliotekerne fravælger informationssamfundets nye medier og nye værktøjer, så mener jeg, at brugerne vil begynde at fravælge folkebibliotekerne" (bilag 3, s. 8).

Det danske folkebiblioteks arbejdsområde skal således udvides, og den politiske beslutning for folkebiblioteket som den instans der sikrer adgang til al offentligt tilgængeligt information må tænkes op imod det nye medie. I rapporten "fra vision til handling" lyder det:

"Bibliotekerne må også i fremtiden - hvor elektroniske værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle - kunne varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm (Fra vision til handling - politik 17)".

Men hvordan skal bibliotekerne sikre borgerne adgang til de elektroniske informationer?
Og hvor bogstaveligt skal politikkens "hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm" opfattes?

Silkeborg er det første bibliotek, der her i landet tilbyder Internettet til sine brugere. Derfor er diskussionen omkring bibliotekarernes nye roller særligt present her. I Silkeborg er budet at:

"Bibliotekarerne vil få nye roller og opgaver i det informationssamfund, som Internettet er med til at skabe. Det hænger sammen med at slutbrugeren, i takt med forbedringer af interfaces og bedre kendskab til teknologien, selv kan klare mange søgninger, både på biblioteket og hjemmefra. Brugerne kan og vil selv. Bibliotekaren fungerer idag som ekspert i at slå op i sine håndbøger og i at finde rundt i bogsamlingen. Fremover vil bibliotekaren i stedet fungere som mellemled mellem teknologi og brugeren. Bibliotekaren vil fremover fungere som rådgiver og som underviser i brugen af den nye teknologi" (Søren Christian Hansen, Vicestadsbibliotekar på Silkeborg bibliotek, bilag 3, s. 8).

Men hvad vil det i praksis betyde for bibliotekerne?
Skal bibliotekerne blot stille Internetterminaler til rådighed for brugerne?
Skal bibliotekerne formidle Internettet gennem udvikling af brugerflader (eksempelvis som Silkeborgs WWW-hjemside)?
Må biblioteket i denne forbindelse udbyde undervisning i grundlæggende edb til de computersvage brugere?

Alle er spørgsmål der trænger sig på, når vi diskuterer bibliotekets formidlerrolle i det elektroniske infosamfund:

"I Informationssamfundet er værktøjet kommunikationsmidlerne og produkterne er viden og information" (Infosamfundet år 2000, bilag 26 stk. 26.3.1) og andet sted peges der på, at "(...) folkebibliotekerne har en central rolle i opgaven med at sikre, at danskerne ikke opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold" (Infosamfundet år 2000 - bilag 9 "Bibliotekerne i IT-alderen").

I alle tilfælde indbærer formidling af elektroniske værker en "række teknisk-praktiske problemer med at etablere adgang til forskellige netværk, udvikle brugergrænseflader, som egner sig for den almindelige biblioteksbruger, og med at udvikle kompetence til at navigere på de elektroniske net" (Infosamfundet år 2000 - bilag 9 "Bibliotekerne i IT-alderen").

1.3 Bibliotekets demokratiske rolle i infosamfundet

Diskussionen omkring et informationsteknologisk A og B hold, blev officielt introduceret med den første af de to ministerielle rapporter, Info-Samfundet år 2000. Skarpt trukket op, handler denne diskussion om det teknologivandte A-hold, for hvem informationsteknologien vil falde ligefrem, sat overfor et ikke teknologivandt B-hold, for hvem brugen af en computer er helt fremmed. Disse to grupper har i sagens natur ulige muligheder for at gøre sig gældende i et informationsteknologisk samfund. Og som alt tegner sig idag, kan skellet mellem de to grupper kun forventes at blive større. Dette er, som det også peges på i rapporten, til dels et generationsspørgsmål. Men med den hastighed teknologierne er blevet udviklet bare inden for de sidste fem år, er en generation temmelig lang tid, og et temmeligt stort gab i informationssamfundet. Teenagere idag, der er vokset op med bla. computerspil, vil have radikalt anderledes muligheder for at begå sig i det informationsteknologiske samfund end eksempelvis deres forældre, eller for den sags skyld, deres ældre søskende. Og bedsteforældrene, hvad med dem?

Derfor er det heller ikke mærkværdigt, at biblioteket de første dage med Internettet, oplevede en situation, hvor udlånet lignede byens skolegård i den store middagspause:

"I de første 14 dage efter starten var brugernes gennemsnitsalder ca. 12 år, og der stod 15-20 tilskuere omkring maskinerne. Da var der enkelte ansatte, der mente, at vi skulle opgive projektet. Nu har det fundet sig en roligere form, hvor gennemsnitsalderen er ca. 20 år, og vi ser nu også piger og pensionister ved maskinerne" (Søren Christian Hansen, Vicestadsbibliotekar på Silkeborg bibliotek, bilag 3, s. 6).

Der er altså begyndt at dukke et lidt andet klientel op ved terminalerne, men som forventet, endnu ikke mange.

Netop i dette forhold finder det danske folkebibliotek en berettigelse i en informationsteknologisk turbulent tidsalder:

"En stadig stigende del af bibliotekets brugere vil fra egne computere i hjemmet eller på arbejdspladsen have mulighed for at etablere forbindelse med relevante baser og netværk og dermed få direkte adgang til "det elektroniske bibliotek" uden om de traditionelle biblioteker.

Men en stor del af især folkebibliotekernes brugere vil ikke have mulighed herfor. For dem vil det lokale bibliotek fortsat være et vigtigt sted at få adgang til information - nu ikke blot på papir, men også elektronisk" (Infosamfundet år 2000 - bilag 9 "Bibliotekerne i IT-alderen").

Biblioteket kan formidle adgang til elektronisk publicerede informationer for de (mange) mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke vil have direkte adgang til disse, og derudover, på et senere tidspunkt, også tilbyde dem elektroniske korrespondancer med eksempelvis kommunalkontoret eller rejsebureauet. Men som vi har refereret tidligere, vil dette i princippet nok i mange tilfælde i de kommende år betyde at "hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm". Et forhold som hvis og så fremt at visse statslige og kommunale oplysninger tænkes transformeret til netværkene i nær fremtid, må tages temmelig bogstaveligt i forhold til en stor gruppe af de brugere, man da kan forvente vil benytte bibliotekerne. Og bibliotekarerne er tilbage i deres "vante" rolle, hvor de nu må sørge for at de der ikke direkte bliver "hægtet på" (eksempelvis med modemforbindelse fra hjemmet) heller ikke vil blive hægtet helt af i Info-Samfundet år 2000.

Silkeborg bibliotekets Internetprojekt består af to moduler:

Modul 1 "Det grænseløse bibliotek", relaterer sig til ønsket om at tilbyde lånere på biblioteket i Silkeborg muligheden for at bruge Internettet og er tænkt som 1. etape af projektet "Det virtuelle bibliotek" (se bilag 1).

Modul 1. omfatter med andre ord først og fremmest lanceringen af Internettet på biblioteket, og en opstilling af nogle eksperimentelle rammer for at debattere Internettets muligheder for et dansk folkebibliotek.

Modul 2 "Silkeborg - elektronisk by", ligger lidt længere ude i fremtiden, men er drivkraften og motivationen bag det samlede projekt. Formålet med dette modul er at etablere biblioteket som et lokalt center for netværkskommunikation.

Vores samarbejde med Silkeborg bibliotek blev indledt med et møde i Silkeborg d. 27.01.95. med bibliotekets projektgruppe. (Se bilag 4). Mødet blev bl.a. andet brugt til at at introducere os for bibliotekts nuværende elektroniske tilbud, bl.a. deres CD-ROM samling, og til at få et indtryk af biblioteket i det hele taget. Ligeledes brugte vi mødet til at afklare vores rolle i samarbejdet og hvad de kunne forvente (og ikke forvente) fra vores side. Hovedemnet var Internetprojektets visioner og biblioteks ideer, samt ønsker for samarbejdets resultater. Det overordnende resultat af mødet blev at biblioteket ønskede en WWW-hjemside udviklet, der formåede at give lånerne mulighed for at føle den samme fascination, som bibliotekarerne selv følte, da de første gang kom på nettet. (se bilag 4).

Referatet (se bilag 4) fra dette møde blev det vi arbejdede videre ud fra. Men det viste sig efter vores mening, at være for snævert. I en efterfølgende brainstorm holdt vi ønsket om en hjemside op imod Internet-projektets to moduler. Resultatet blev, at hvis man ønskede at skabe en elektronisk by måtte man fra starten satse bredere end kun at give folk en facinerende oplevelse. Det man kunne frygte var, at bibliotekets Internetprojekt blev en legeplads for unge edb- entusiaster, og at projektet om en elektronisk by dermed undergravede sig selv ved at få et ry som useriøs.

Vi kom derfor frem til, at man fra starten skulle satse på at tænke visionerne fra modul 2 ind i den første prototype. Det blev gjort ud fra den betragtning, at de betydninger biblioteket fra starten vil være med til at skabe omkring Internettet som informationsteknologi, kan blive afgørende for, hvordan borgerne i Silkeborg senere vil imødekomme en øget brug af teknologien i forbindelse med forskellige informations- og kommunikationssammenhænge i lokalområdet. Derfor må Internettet som kommunikations- og informationsformidler i et lokalområde være den ramme vi som udviklerer tænker konceptet for hjemsiden ud fra, og det "budskab" en første prototype på terminalerne på biblioteket må udtrykke.

Disse ideer blev grundlaget for det oplæg vi fremlagde på det følgende møde med bibliotektet d. 13.02.95 (se bilag 5). Biblioteksgruppen tilsluttede sig ideen om, allerede fra starten, at satse bredere i prototypen end først planlagt. For at komme videre i idefasen lavede vi på mødet en fælles brainstorm på, hvad hjemsiden kunne indeholde. (se bilag 6)

Resultat fra det sidste møde blev det vi arbejdede videre ud fra i vores udvikling af Silkeborg Biblioteks hjemside, og blev således grundlaget for vores kravsspecifikation og projektplan (se bilag 7) - vores plan for hvordan hjemsiden skulle se ud når den var færdig.

2.1 Begrebsafklaring

I resten af denne rapport vil vi beskæftige os med emner direkte relateret til WWW hjemsider. For at læseren kan vide hvad de forskellige begreber vi bruger betyder, følger her en afklaring af forskellige centrale begreber og forhold omkring WWW.

Rygraden i World Wide Web er hypertekst. Det der kendetegner en hypertekst er den måde hvorpå informationer er kædet sammen via en hyperstruktur.

Det grundlæggende ved hypertekst, er som navnet siger, tekst. Normalt er en tekst skrevet for at blive læst fra begyndelse til slut, idet der er indbygget et narrativt lineært forløb. Et distinkt træk ved hyperteksten er en strukturering af teksten, således at denne ikke skal læses lineært, men at man kan springe i forløbet. Som forfatter af hypertekst opbygger man teksten af deltekster eller informationsenheder (herefter noder) med et sammenhængende indhold indenfor enheden. De enkelte noder bindes sammen ved hjælp af såkaldte lænker (herefter links), der fungerer som elektroniske krydsreferencer. Referencens repræsentation på skærmen består i et fremhævet ord - et linkanker - der er et aktionspunkt i teksten. Når man aktiverer et linkanker med et klik med musen, viser computeren den node som linken referer til. Denne mulighed for "spring" gør læsningen af en hypertekst til en nonlineær proces.

Hvis man ser på hypertekstens opbygning på strukturniveau kan det illustres som i nedenstående model. Kendetegnet for hyperstruktur er at den består af et antal noder, der er indbyrdes forbundne med en eller flere ind- og udgående links. Derudover er der ingen regler. Alle noder med deres tilhørende links er en samlet entitet - et hyperdokument (Simon B. Heilesen. Noget om Hypermedier. s.9)

I WWW sammenhæng taler man om hele hyperdokumentet som en WWW-præsentation, de enkelte noder som sider, og topnoden- den man bliver præsenteret for først - som hjemsiden. [Laura Lemay, 1995, s.26 ] Det grundlæggende begreb i WWW er hjemside (homepage), og bliver derfor normalt brugt om hele WWW-præsentationen. Vi vil i denne rapport tilslutte os denne brug af ordet, og kun hvor det er nødvendigt for præcisionen skelne mellem WWW-præsentationen og hjemsiden (topnoden).

WWW understøtter brugen af billeder, grafik, animationer, lyd, videosekvenser osv. altså det man i computersammenhæng kalder multimedie. Når man kombinerer disse multimedieelementer med en hyperstruktur får man et hypermedie. En node i WWW kan således både indeholde tekst og multimedieelementer. WWW er i den forstand et hypermedie. For at udnytte WWW som et hypermedie må man være i besiddelse af en grafisk browser, der kan vise multimedieelementerne.

2.2 HTML og browsere

En browser, eller med en mere computerteknisk term en klient, er brugergrænsefladen til WWW. Det er gennem browseren man kommer i kontakt med de informationer, der ligger på diverse hjemsider på WWW. Browserens opgave er dels at omsætte de digitale informationer som computeren modtager til skærmbilleder, og dels at være et navigeringsredskab i hyperstrukturen.

Hyperdokumenter kan både opfattes som database, hvis man lægger vægt på struktur, eller som præsentation hvis man lægger vægt på den praktiske brug. Samtidigt er det et edb-program, fordi man kan få det til at udføre bestemte handlinger. (Simon B. Heilesen, Noget om hypermedier 1993 s.10). De enkelte sider (nodes) skal altså beskrive både struktur, indhold, og interaktionsmuligheder.

HTML (HTML: Hyper Text Markup Language) er programmeringsproget i WWW. Dette er standardiseret verden over, således at alle browsere kan omsætte programteksten til et skærmbillede. HTML-koden er en standard for, hvordan man som afsender præsenterer og formaterer sine informationer til modtageren. Koden beskriver fx. hvilke ord eller billeder, der er links til andre noder, om der indgår multimedieelementer på en side, skriftstørrelser, indholdet i tabeller osv. I en hjemside beskrives struktur og handlemuligheder af HTML-koden, indholdet (data) beskrives i almindelig tekst eller af multimedieelementer. Disse koder og data og handlemuligheder udgør tilsammen en programtekst som i WWW sammenhæng kaldes et HTML-dokument.

Forholdet mellem browser og HTML-dokumentet er, at det er browseren, der omsætter de data og HTML-koder computeren modtager, til noget mennesker kan forstå fx. tekst, billeder , lyd, grafik osv.

Browseren har yderligere den funktion, at den besidder visse overordnede navigeringsfunktioner, som supplerer den navigering man kan lave ved hjælp af links. Man kan betragte den navigering man laver mellem siderne i WWW som den "sti" man "går" i en hyperstruktur. En synliggørelse af denne "sti" sker ved at linkankerne (dvs. linkens navn) ændrer farve, når de har været valgt. Browseren tilbyder bl.a. at gå tilbage (eng.backtracking) ad den "sti" man er gået, og således komme tilbage til de sider man har været på tidligere. Ligeledes er det muligt herefter at gå samme vej frem igen (forward). En vigtig funktion i en WWW-browser er hjem (home). Denne funktion relaterer sig til hjemsiden (hjemsidens topnode), dvs. den WWW-side man starter med at se i sin browser. På Silkeborg Bibliotek vil man således indstille browseren til at starte op deres egen hjemside. Tanken bag hjem-funktionen er at den bringer en direkte tilbage til hjemsiden, uden at man skal backtrack'e. Funktionen bogmærker anvendes til at registrere sider man anvender ofte, således at man kan komme til dem uden at skulle navigere igennem hyperstrukturen.

Vores designovervejelser tager deres idemæssige afsæt i de to møder med biblioteket. (se bilag 4 og bilag 5) Diskussionerne af design gik i den indledende periode overvejende på, hvordan sammenhængen mellem Internettet og det danske folkebibliotek skulle opfattes. Hvad kunne Internettet give Silkeborg bibliotek, og omvendt? Hvordan skulle vi gribe det an, og hvilket syn skulle vi anlægge på forholdet mellem det globale Internet og det lokale folkebibliotek? Målet var således at strukturere ideerne og give dem en mere konkret form eller måske erkende, at de ikke kunne implementeres og måtte opgives.

3.1 Lokalt og globalt

Vi valgte at lade vores praktiske arbejde med hjemsiden dreje sig om 2 ting. Det ene var behovet for at bibliotekets brugere fik mulighed for, og kompetence til at benytte Internettet, dvs. fokus på Internettet set fra biblioteket.

Det andet var, med hjemsiden, at etablere en eksperimenterende ramme for vurderinger og diskussioner af teknologiens rolle og muligheder på det danske folkebibliotek. Hjemsiden er derfor i sin prototypiske form designet til at understøtte lokale interne kommunikationsmuligheder på Silkeborg Bibliotek og anskueliggøre lånernes vej ud på Internettet, ikke til at præsentere Silkeborg Bibliotek som institution ude på Internettet. Eller med andre ord, et udtryk for en begyndende etablering af fundamentet til et lokalnet i Silkeborg, med biblioteket i rollen som elektronisk knudepunkt.

Vores designovervejelser stiller overordnede forslag til udarbejdelse af flere alternative hjemsider, der tilsammen kan tilfredsstille det behov Silkeborg bibliotek har for både at manifestere sig som institution på Internettet, være elektronisk formidler i lokalområdet og for at guide lånerne ud på Internettet.

Ønsket er at undgå at skade tilfredsstillelsen af bibliotekets behov ved at "kramme" dem sammen i en hjemside, uden mulighed for klar tilkendegivelse af hvad den grundlæggende mening med hjemsiden er.

Vores bud på en samlet WWW-løsning for Silkeborg Bibliotek omfatter 3 hjemsider; den vi har lavet prototypisk forslag til, der tilgodeser lånernes vej ud på Internettet, og 2 andre sider, der præsenterer biblioteket for eksterne brugere på Internettet.

Vores beslutning om kun at lave prototype for intern brug af Internettet på biblioteket skal ses i sammenhæng med den tid vi har haft tilrådighed.

De to sider, der skal præsentere Silkeborg for eksterne Internet-brugere, er i princippet ens, bortset fra at teksten er på henholdsvis dansk og engelsk. Brugerne af de 2 sider er hvem som helst med adgang til Internettet. At disse globalt orienterede hjemsider som valgmulighed skal have dansk tekst, er ment som en service for de ikke-lokale danske brugere af Internettet, og samtidig en service der kan understøtte danske/nordiske fællesskaber. Muligheden for at vælge sprog kan allerede opleves mange steder på Internettet, hvor der eksisterer en konvention om at bruge et lille engelsk flag som en knap, der repræsenterer muligheden for at skifte sproget på hjemsiden.

De to indholdsmæssigt identiske sider er altså tænkt som en tilgodeseelse af retningen "ind" på biblioteket.

I kraft af prototypen har vi naturligvis overvejende beskæftiget os med hvad retningen fra biblioteket og "ud" på Internettet skulle omfatte. Dvs. en fokusering på hvad Internettet kan tilbyde biblioteket. Men folkebibliotekerne har som informationsudbydere en tradition for at danne ramme om et mødested for forskellige informationskilder. Derfor virker ideen om at koble sig på biblioteket udefra også som en naturlig forlængelse af bibliotekets rolle som den er idag.

Ideen med "ind"-siden, den engelske såvel som den danske, bør vægte hvad biblioteket kan tilbyde Internettet. Der skal i "ind"-siden fokuseres på Silkeborg Bibliotek som institution, både som specifik lokal institution, men også mere overordnet som et dansk folkebibliotek, med de traditioner der dertil hører.

Fx er det tanken at denne rapport, sammen med andre relaterede tekster skal indgå i en hjemside på Silkeborg Bibliotek, der på den måde samler relevant information om Internettet og hjemsider på WWW, til brug for interesserede.

3.2 Vores målgruppe

Alle lånere der kommer til Silkeborg Bibliotek har muligheden for at få adgang til de terminaler hvorfra prototypen skal køre. Dvs. at alle lånere på biblioteket er potentielle brugere. Da folkebiblioteket er en institution der udbyder en bred vifte af tilbud og services til alle, på tværs af alder, køn, beskæftigelse osv., kan man med rette hævde at den umiddelbare brugerskare er temmelig heterogen.

Vores udgangspunkt var et forsøg på at forestille os hvem der, realistisk set ville blive brugere af Internettet på biblioteket. Der skulle ikke så meget fantasi til for at forestille sig at gruppen af mandlige lånere fra alderen omkring 12 til 25 år ville være pænt repræsenteret i en undersøgelse af hvem der ville benytte Internet-tilbuddet på biblioteket. En formodning der allerede er blevet bekræftet og som yderligere underbygges af, at det også i forbindelse med tidligere brugerundersøgelser omkring CD-ROM-projektet i Silkeborg, var denne gruppe, der tegnede sig for den overvejende brug af de elektroniske tilbud. Vanskeligere forventer vi at det vil blive at gøre de fleste andre aldersgrupper interesserede og ikke mindst bibliotekets kvindelige brugere.

To forhold er med til at udøve indflydelse på omfanget af brugen af Internettet for den individuelle bruger; i hvor høj grad vedkommende er kvalificeret til at bruge/betjene computeren og softwaren, der medierer forbindelsen til Internettet og graden af motivation for brugen. Vores opfattelse af sammenhængen mellem de to kan præsenteres således:

Som det indikeres af tegningens stiplede vandrette linje kræver et givet program, i dette tilfælde Netscape, en vis grad af kompetence for at den pågældende bruger kan udnytte de funktioner som programmet tilbyder. Befinder en bruger på et kompetenceniveau der ligger over den stiplede linje på y-aksen, kan han/hun således placeres indenfor det skraverede felt, der angiver det område som tilstrækkeligt kvalificerede brugere befinder sig i. Men der er ikke meget ved at mestre et program hvis man ikke har nogen interesse i at bruge det. A symboliserer en bruger, der har stor interesse i at bruge Netscape, men som ikke har den nødvendige indsigt i at bruge programmet, mens B viser placeringen af en bruger der har stor viden om brug af programmet, men som ikke er sønderligt interesseret i at benytte det. Begge personer gør altså ikke brug af programmet, men af forskellige årsager.

3.3 Valg og fravalg

Da den gruppe af potentielle brugere, der har megen computererfaring og stor interesse i at bruge Internettet med ret stor sandsynlighed kan formodes selv at indfinde sig og benytte tilbuddet om Internettet på biblioteket, har vi fokuseret på hvem der, realistisk set, også kunne drages ind i brugen af Internettet. Dette skal også ses i sammenhæng med det fremtidige modul 2 "Silkeborg som elektronisk by", hvor Internet-gruppen på biblioteket er interesserede i at støtte og fremme en generel kvalificering af alle borgere i Silkeborg frem mod brugen af computermedieret kommunikation.

Vi mener ikke at det er realistisk at forsøge at tilgodese alle på samme tid. Fx. kan en veldesignet hjemside ikke gøre så meget for at hjælpe en bruger, der mangler helt grundlæggende viden om computeren som fænomen. Computermediet er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at formidle grundlæggende kendskab til computeren med, ligesom man ikke kan lære at læse ved at læse om det i en bog. Opøvelsen af grundlæggende computerfærdigheder tænker vi opøvet andetsteds.

Vores opmærksomhed i denne sammenhæng er på den del af lånerne, der har lidt computererfaring, men som meget vel kan tænkes ikke at benytte Internettet på biblioteket. Hjemsiden er primært tænkt op imod lånere uden den store computer- og informationsteknologiske erfaring, men som dog har en vis forståelse for hvad det vil sige at bruge en computer. Det er den gruppe, der befinder sig under den stiplede linje for brugergrænsefladens kompetenceniveau (jvf. modellen i afsnit 3.2), som vi finder det realistisk at nå med brugergrænsefladens fleksibilitet; brugere der placerer sig i modellens grå zone. De lånere der tilhører denne kategori er stadigvæk en relativ heterogen gruppe, varierende i både alder og køn. Alligevel har vi valgt ikke at udvælge mere specifikke grupper, idet et krav til hjemsiden stadig må være, at den skal henvende sig bredt til bibliotekets brugere.

Vi er klar over at valget af målgruppe sorterer de computermæssigt "svageste" fra. Paradoksalt ville nogen måske synes. Et argument kunne være at det netop er dem der skal tages hånd om i denne informationsteknologiske tidsalder. Det er det måske også, men som nævnt ligger den computerdannelse som de computermæssigt svageste lånere på biblioteket har brug for, udenfor dette projekts rammer. Samtidig vil vi pege på, at der for os at se ligger en udfordring for de danske folkebiblioteker i at sikre at alle i hvert tilfælde har en mulighed for adgang til informationsteknologi. Også de borgere der på nuværende tidspunkt ikke har de nødvendige kompetencer. Et første skridt i retning af opøvelse af disse kompetencer må nødvendigvis være at etablere eksperimentelle rammer for dem.

3.4 Vores design af hjemsiden

Det følgende er en redegørelse for vores designaktiviteter, for hvad vi har tænkt og gjort for at sikre et godt design af hjemsiden. Vi vil gennemgå designovervejelserne ud fra fire hovedpunkter: Struktur, indhold, funktionalitet og layout.

Struktur

En grundlæggende tanke i etableringen af strukturen i hjemsiden, har fra starten været at efterstræbe en åben og enkel struktur, der skulle være gennemskuelig for lånerne i Silkeborg. Udover gennemskuelighed var tanken også, at en enkel struktur ville være lettere for Silkeborg Bibliotek at overtage og videreudvikle.

WWW knytter sig i udstrakt grad til forholdet mellem at være "ude" og "hjemme". Begrebet "hjemside" knytter sig til at man har et hjem, hvorfra man kan gå "ud i verden", med mulighed for at vende tilbage til udgangspunktet.

I designet af strukturen har vi søgt at understøtte dette ude/hjemme-forhold ved overordnet at opdele hjemsiden i to strukturelle dele; en biblioteksdel og en ud-på-Internettet-del. På hjemsiden er denne opdeling tydeliggjort ved at de første fire punkter, der relaterer sig til biblioteksdelen, er adskilte, med en streg, fra de sidste to punkter der forholder sig til det globale Internet.

Den lokale biblioteksdel af hjemsiden er tænkt som et fundament for Silkeborg som elektronisk by og er derfor en ramme, der skal inddrage og aktivere brugerne til at tage del i debatten omkring etableringen af et lokalnet og dette lokalnets fremtidige rolle i Silkeborg.

"Ud på Internettet" understøtter brugen af Internettet globalt.

Bag disse hovedmenupunkter gemmer sig følgende struktur, hvor vi for at illustrere hjemsidens struktur vælger at vise de første tre niveauer i hieararkiet:

Indhold

Indholdet af hjemsiden kan opdeles i to; det vi har produceret og det vi henviser til gennem links i hyperteksten. Begge former er i hjemsidens nuværende prototypiske form eksempler på forskellige perspektiver for hvad vi ville formidle til brugerne på biblioteket.

Det indhold vi producerede til hjemsiden, ville vi ikke formidle for "tungt" fordi hjemsiden er tænkt at understøtte en oplevelses- og præsentationsorienteret brug på biblioteket, der ikke kan forventes at fungere godt med lange brødtekster på det ene skærmbillede efter det andet. Desuden er computerskærmen i princippet ikke et særligt behageligt medie, når man skal læse meget tekst.

Hovedsageligt er det selvproducerede indhold relateret til biblioteksdelen (hjemsidens første fire menupunkter) fordi den er tænkt som tyngden i hjemsiden, mens "Ud på Internettet" henviser til andres hjemsider. Alle faktuelle oplysninger om biblioteket har vi rekvireret fra Silkeborg.

Når man introducerer links til andre hjemsider på WWW, bliver de inddirekte til en del af indholdet på den hjemside man selv laver. I princippet er det lige let at springe mellem to fuldstændigt forskellige hjemsider, som det er at springe mellem to beslægtede sider i samme hjemside. Derfor bør man kritisk overveje hvilke hjemsider man linker til i forhold til hvilket formål man har med hjemsiden. På WWW ser man meget ofte hjemsider, der stort set ikke er andet end nålepuder af links til andre hjemsider ude i verden, uden noget indhold i sig selv. Vi kunne i realiteten have lagt i hundredevis af links ind til alverdens hjemsider. Det var ikke vores interesse, vi beskæftigede os i stedet med at strukturere indholdet, for så kun at give en kortere række eksempler på de kategoriseringer vi har gjort for indholdet. Enkelheden i link til andre hjemsider på WWW er en af årsagerne til dets succes, men brugen af links til andre hjemsider kommer derved også i fare for at blive misbrugt. Derfor er det vigtigt at den enkelte hjemside er gennemtænkt i sit indhold og formål, og at der ud fra dette vælges links ud i verden. Uden disse tanker, bliver WWW nemt, som det i nogen grad er tilfældet idag, en jungle af indbyrdes forbundne hjemsider uden struktur og idé og dermed uden at de tilbyder noget egentligt indhold i sig selv, til de der besøger hjemsiden.

De hjemsider, eller det ikke-selvproducerede indhold, vi har valgt at præsentere på bibliotekets hjemside, har dermed været baseret på en kvalitativ udvælgelse af, hvilke links der ville gøre sig i forhold til den sammenhæng de skulle indgå i på hjemsiden.

For "Ud på Internettet" har det overordnede perspektiv været at præsentere forskellige typer af brug af mediet. Underholdning, hvor "Kølige steder" er et eksempel på hvad det konkrete indhold blev - fremmelse af dansk og nordisk brug af WWW, hvor "Danske sider" blev resultatet, - hjælp til selvhjælp, hvor "Hva' vil du ha'?" dannede rammen om et søgeværktøj osv.

Indholdet i mange hjemsider bærer præg af at mediet træder sine barnesko. I fremtidens hjemsider må indholdet, i langt højere grad end det er tilfældet idag, gennemtænkes og bruges på mere konstruktive måder.

Funktionalitet

Netscapes funktionalitet er endelig og afgrænset, ligesom den forbliver uændret uafhængig af hvilke hjemsider man laver forbindelse til. Ud over selv at bestemme hvilket program man vil bruge, har man ingen indflydelse på browserens overordnede funktionalitet. Den funktionalitet udviklerer af hjemsider har at arbejde med forholder sig til selve hjemsiden, hvor der til gengæld er mange muligheder for selv at etablere forskellige former for funktionaliteter gennem links, tekstfelter, e-mail funktioner osv.

Som en udbyggelse af Netscapes generelle navigationsknapper, tilføjede vi i bunden af hver side i hjemsiden en eller to knapper. Med Netscapes knapper kan brugeren gå "home", "back" og "forward". Hvis man f.eks er kommet et stykke ned i hierakiet under hovedmenupunktet "Silkeborg Bibliotek" på hjemsiden, og gerne vil tilbage til denne side, giver Netscape kun mulighed for enten at gå skridtvis tilbage ved at bruge "back", eller at gå helt tilbage til hjemsiden ved at bruge "home". De knapper vi har lagt ind, tilbyder spring tilbage til "Silkeborg Bibliotek"-siden med et klik. På den måde "bliver" brugeren i den del af hjemsiden, der har med Silkeborg Bibliotek at gøre, uden at skulle gå skridtvis tilbage, eller hoppe helt tilbage til hjemsiden. Knappernes funktion tilkendegives ved at fremstå som formindskede udgaver af ikonet for den side, den viser tilbage til. Vi diskuterede længe udseendet af disse knapper, og endte med en prototypisk løsning, hvor vi valgte at tilføje et link efter selve knappen for at sikre at brugerne forstod deres funktion. Hvis vi havde haft tiden til det, ville vi forsøge at give knappen en mere "fysisk fremtræden", en 3-D effekt, så knappen ville præsentere sig som noget der kan "trykkes på". Netop fordi disse knapper spiller en afgørende rolle for funktionaliteten i hjemsiden. Her kan man vælge at gå tilbage til hjemsiden (topnoden), ved at aktivere denne knap nederst på den enkelte side. Eller man kan, når man befinder sig længere nede i hierakiet under et af hjemsidens 6 hovedmenupunkter, klikke sig tilbage til introbilledet for det aktuelle menupunkt, ved at vælge den tilsvarende "Tilbage til...- knap". Det vil i praksis betyde, at man med denne funktion tilbydes at navigere rundt indenfor et af de seks menupunkter, indtil man igen vælger at gå tilbage til hjemsiden (topnoden).

To steder i hjemsiden er der muligheder for at sende E-mail. Denne funktion lånte vi andetsteds på Internettet, og trækker på en mail-server der ligger i USA. Med etableringen af bibliotekets egen mailserver, bliver dette nok anderledes. Selvom E-mail funktionen frembød visse vanskeligheder, valgte vi udfra vores kommunikationsorienterede perspektiv alligevel at inkludere den. Hvis biblioteket ser perspektiver i Internettet som informations- og kommunikationsressource i lokalområdet, er det vigtigt at en første prototype giver en fornemmelse for de kommunikationsfaciliteter Internettet rent faktisk tilbyder et lokalområde.

Under "Kommunale info" bruges E-mail funktionen til at illustrere en måde hvorpå man kan opfordre brugerne til at deltage aktivt i debatten om hvad Silkeborg kan bruge de nye computermedier til i forbindelse med visionen for Silkeborg som elektronisk by. I "Kølige steder" under menuen "Ud på Internettet" opfordres brugerne til at sende egne forslag til nye cool sites på hjemsiden ind til den systemansvarlige på biblioteket.

Der er to problemer ved E-mail funktionen. For det første skal man selv have en E-mail adresse for at sende til andre. Da brugerne på Silkeborg Bibliotek ikke har egne adresser på Internettet endnu, måtte vi sætte specificeringen af afsender til at være biblioteket selv, da E-mail-funktionen tillader at man sender post til sig selv. For det andet præsenteres man automatisk, efter at man har afsendt sin elektroniske post, for en engelsksproget statusskærm, der fortæller om posten blev sendt korrekt, hvor den blev sendt hen etc. Dette er en konsekvens af, at der bruges en udenlandsk mail-server. Brugerne finder altså pludseligt sig selv "sendt" til en side udenfor Silkeborg Biblioteks hjemside, hvilket ikke var intentionen. Vi fandt ingen tekniske løsninger på problemet, og valgte derfor at støtte brugeren ved i teksten at forberede ham/hende på dette forhold, og ved at anvise Netscape's back-knap, for at komme tilbage til udgangspunktet.

Samme problem havde vi med søgeværktøjet InfoSeek, som vi også lånte ude på Internettet og oversatte til dansk. Meningen med integreringen og oversættelsen var, at det kunne tænkes at hjælpe nye brugere til en bedre forståelse af, hvordan søgeværktøjerne på WWW fungerer, for på den måde at give bedre hjælp til selvhjælp. Men når man har sat en søgning igang på bibliotekets danske hjemside bliver resultaterne af søgningen præsenteret på en engelsksproget side, der hører til den hjemside hvor søgeværktøjet er hentet. Dette problem blev i sagens natur heller ikke løst. Man kan diskutere om det overhovedet er hensigtsmæssigt at lade denne funktion være en integreret del af hjemsiden, sålænge nævnte forhold ikke er i orden. Vi lod den blive, fordi vi mener at funktionen er vigtig i en etableringsfase, hvor mediets muligheder skal præsenteres for brugerne.

Vores prototype understøtter også funktionen at hente Shareware-programmer hjem ud fra Internettet. Et stykke henne i udviklingsforløbet ytrede Silkeborg Bibliotek ønske om at denne funktion skulle være en del af hjemsidens samlede funktionalitet. Erfaringer med CD-ROM-baseret Shareware indikerede at der er stor interesse for denne funktion idet mange har computere i hjemmet. Vi lagde derfor en FTP-funktion (FileTransferProtocol) ind, og inddelte den efter hvilke typer computere brugerne kunne tænkes at have.

Vi mener at denne funktion henvender sig til mere erfarne brugere, og ikke til folk i "den grå zone" vi har sat som målgruppe. Der er ingen instruktion til funktionen, der kræver en vis indsigt og står udenfor resten af grund-ideen for hjemsiden. På længere sigt kunne det være hensigtsmæssigt at dedikere en netopkoblet computer til udelukkende at tage sig af denne funktion, med software, der specifikt knytter sig til FTP. Disse programmer, som fx Anarchie og Fetch, er hurtigere og bedre at hente programmer med end WWW's FTP-funktion, i hvert fald som billedet ser ud idag.

Layout

Vores holdninger til hvordan layoutet skulle være på hjemsiden var meget lig de strukturelle overvejelser. Enkelt, klart og understøttende for de grundlæggende ideer til hjemsidens formål. Et godt layout bør støtte både navigation, struktur og formidling af indhold.

Selve tekstlayoutet skulle være noget lettere og mere luftigt end man tit ser det på WWW. Vi oplever at brugere (inklusiv os selv) ofte søger at undgå at læse brødtekst, især når der er meget af den. Linkankerne har en anden farve og er understregede. Det er der en grund til, for når man konfronteres med en hjemside "scanner" man den som oftest for links, for at få et hurtigt overblik over den aktuelle hjemsides indhold. Her er der en forskel til almindelig skrift på tryk, f.eks. i en bog, hvor man bydes at starte slavisk i øverste venstre hjørne og arbejde sig nedad fra venstre mod højre. Hypertekst og tekst der skal på tryk, er ikke det samme, og bør ikke forfattes på samme måde.

I denne scanning af en hjemside, kommer linkankernes ordlyd til at spille en væsentlig rolle for brugerens orientering på siden. Ofte ser man WWW hjemsider, hvor formuleringen af linkankerne er mangelfuld. Fx "Hvis du vil se et billede af mig, klik "her", hvor det kun er "her", der er linkanker. Når man konfronteres med en side, der består af en masse brødtekst og 8-10 "her", mister linkene sin indholdsnavigerende funktion, og man tvinges til at læse brødteksten omkring hvert linkanker, hvis man overhovedet vil blive på hjemsiden så længe. Hvis der istedet står "klik her for et billede af mig", er overblikket straks større. Linkankre bør derfor være informationsrige og præcise, således at de kan repræsentere nodens indhold.

Ude/hjemme-strukturen har vi bla. understøttet ved at tematisere over bibliotekets logo, sommerfuglen med Silkeborgs byvåben som ene vinge. Vi har lagt den ind som baggrund for alle siderne i hjemsiden. Meningen er at det skal være let for brugerne at afgøre hvornår de "er" på Silkeborg Biblioteks Hjemside, og hvornår de ikke er det - hvornår de er ude og hvornår de er hjemme..

Den ikongrafik vi har brugt til hjemsiden, og hver af de 6 hovedmenupunkter, tematiserer indholdet på den aktuelle side, fx under ,,Stat og kommune", hvor ikonet er Silkeborgs byskilt, for kommune, og Dannebrog for staten. Grafikken er ligeledes et af de områder vi gerne ville have arbejdet videre med, hvis tiden havde været til det. Vi kan blot sige at den ikongrafik der er på hjemsiden i dens nuværende form, er prototypiske forslag til hvordan man kan lade layout og indhold forstærke hinanden. Og prototypiske eksempler på, hvordan man gennem en konsistent brug, kan understøtte såvel orienteringen ude/hjemme, hjemsidens struktur og navigeringen i denne.

Der er mange måder at gribe den praktiske udvikling af en prototype an på. Vores måde at arbejde på, har været en konsekvens af flere omstændigheder, bla. prototypens art, de forhåndværende ressourcer og egne idéer til hensigtsmæssig organisering af det praktiske udviklingsforløb.

4.1 Ressourcer

De fysiske rammer for udviklingen har været Aalborg Universitet. I det praktiske arbejde med udvikling af Silkeborg Biblioteks hjemside har vi hovedsageligt benyttet multimedielaboratoriet, Langagervej 6, Aalborg. Multimedielaboratoriet er godt udstyret, vi har haft adgang til:

*3 Macintosh PowerMac's

*1 Macintosh Quadra 840 AV

*1 Pentium-PC

Alle computere var koblet op til lokalnet og Internet.

Vi har brugt en del forskellig software til udviklingen af hjemsiden.

I arbejdet med grafikken brugte vi: Photoshop 3.0, ColorIt, DeBabelizer, Graphic Converter 2.0 og Transparency.

Photoshop og ColorIt er blevet brugt til at fremstille og manipulere billeder og grafik. Begge programmer er såkaldte billedbehandlingsprogrammer og tilbyder et meget stort udvalg af funktioner til manipulation af grafik og billeder. Det er "tunge" programmer, som kræver nogen tilvænning at bruge. Vi havde dog erfaring med dem fra tidligere projekter og det har derfor ikke krævet ekstra tid at lære at anvende disse to programmer, hvilket gjorde arbejdet med grafik og billeder forholdsvis nemt.

DeBabelizer er et hjælpeprogram til konvertering af grafik-filer mellem forskellige fil-formater og platforme. Det er meget nyttigt, når der arbejdes med billeder og grafik i forskellige programmer på forskellige platforme, der kræver forskellige billedformater.

Graphic Converter og Transparency er små Shareware-hjælpeprogrammer, vi har hentet ude på Internettet. De er fortrinsvis blevet brugt til at give billeder og grafik en transparent baggrund, på den måde kan man undgå en ramme omkring sine billeder og opnå et mere elegant layout. Ikonet på hjemsiden (topnoden) med sommerfuglen, cd- rom'en osv. er et eksempel.

Til tekst og programmering har vi brugt Web Weaver 2.5 og Netscape 1.1

Web Weaver er et Shareware-program, ligeledes hentet på Internettet, som bruges til at fremstille HTML-dokumenterne med. Det er efter vores mening den bedste HTML-editor der findes på shareware-markedet, idet Web Weaver tilbyder en bedre funktionalitet og brugerflade, end andre HTML-editorer, vi hentede hjem fra Internettet. Feks. har det en bekvemt placeret knap, der gør at man hurtigt kan få et "preview" af sit HTML-dokument i browser-miljøet, dvs. som det vil se ud for andre brugere. Man kan således hurtigt se om de funktioner og det layout, man arbejder med, virker som tiltænkt. Udover dette er Web Weaver ret konfigurérbart, i takt med at der kommer nye standarder for HTML-sproget, kan Web Weaver "lære" disse. Web Weaver understøtter også flerbrugeridéen, dvs. at vi alle kunne bruge det samme program på samme tid fra forskellige maskiner, således at vi brugte den samme standardopsætning af HTML-koder og programmeringsmiljø.

Vi har valgt at anvende Netscape som browser fremfor eksempelvis NCSA's Mosaic eller MacWeb fordi Netscape først og fremmest findes på flere platforme og har en nem og overskuelig brugerflade, som vi synes er godt designet. Programmet er - ligesom Web Weaver - meget konfigurerbart og kan tilfredsstille mange forskellige behov hos brugeren.

4.2 Netbaseret udvikling

For at kunne eksperimentere med udviklingen af en hjemside i så realistiske rammer som muligt fik vi, med hjælp fra instituttets systemoperatør Claus Grønhøj, etableret en af Universitetets computere som server for vores hjemside. Dette blev gjort med serverprogrammet MacHTTP 2.0.1, som vi også har hentet på Internettet som Shareware. MacHTTP-programmet giver mulighed for specifikt at præcisere, hvem der skal have adgang til hjemsiden.

Fordelene ved at opsætte en egen server er flere, men vi vil her specielt påpege to afgørende forhold, som har haft indflydelse for vores udviklingsproces.

For det første kunne vi simulere brugssituationer fra andre computere og opnå indsigt i om vores hjemside i både tekniske og brugsorienterede henseender fungerede. Der er i princippet ingen forskel på vores server og alle andre WWW-servere på Internettet, den fungerer og præsenterer WWW-informationer på akkurat samme måde som andre WWW-servere.

For det andet fik vi med etableringen af egen server mulighed for at styre, hvem der skulle have adgang til hjemsiden. Det fungerer på den måde at serveren lukker for offentlig adgang, og kun tillader forbindelse for specifikke IP-adresser. Alle computere på Internettet har en unik IP-adresse. På den måde kunne vi tilbyde Silkeborg Bibliotek at få forbindelse til hjemsiden under udviklingsfasen, selvom den ikke var til rådighed for Internettet som sådan. På Internettet kan man finde mange eksempler på hjemsider, der er forsynet med beskeden "Under Construction", hvor siden hverken er helt eller halvt færdig. Dette kan opleves som et irritationsmoment, idet den pågældende sides eksistens på WWW ikke rigtig tjener noget formål. Vi valgte kun at give adgang til Silkeborg Bibliotek, der havde særlig interesse i at følge udviklingen. Først da vi afleverede den i en mere helstøbt form, blev den til rådighed for alle på Internettet.

Vi mener at en netværksunderstøttet, koorporativ systemudvikling kan åbne op for nogle gode muligheder. Der er således mulighed for at rekvirenten, her biblioteket, kan være med under hele udviklingsprocessen og komme med forslag, idéer, kritik og rettelser til både designovervejelser og den konkrete udformning af hjemsiden. Ligeledes har udviklerne, os, mulighed for at videregive og argumentere for idéer og overvejelser om hjemsiden, så rekvirenten kan involveres mere i udviklingsprocessen. En anden pointe er at kommunikationen mellem udvikler og rekvirent ligeledes kan gøres via Internettet, f.eks. ved brug af E-mail eller div. Chat-modes, så man i næsten-realtid kan diskutere og nå til enighed om, hvad der skal implementeres i hjemsiden

4.3 Serveren som centralt lager under udviklingsprocessen

Den netopkoblede computer, vi brugte som WWW-server, har givet mulighed for at arbejde på hjemsiden fra en hvilken som helst netkoblet Macintosh-computer på Internettet, forudsat at denne var koblet op på Universitetets lokale netværk.

En hjemside kommer hurtigt til at indeholde en del forskellige filer, da eksempelvis alle tekster og billeder er separate filer. Som antallet af filer vokser, øges mulighederne for at fejlplacere en fil, forveksle en ny udgave med en gammel, eller opdatere den forkerte osv. Ved at lade servermaskinen være centrallager for vores filhieraki, har vi kunnet forhindre nogle af de fejltagelser, der erfaringsmæssigt let opstår, når flere personer arbejder sammen på samme produkt.

Vi har, gode intentioner til trods, haft problemer med sammenfaldende filnavne, og "var det nu den eller den fil der var den nyeste?" Især i forbindelse med forskellige udgaver af grafik filer, har vi nogle gange været i tvivl. Men det er alligevel småtingsafdelingen, det praktiske arbejde, og organiseringen af det, har alt i alt fungeret tilfredsstillende. De netværksfunktioner som Macintosh-styresystemet giver muligheder for at arbejde med, egner sig godt til brugen af et centralt lager hvorfra alle henter hvad der skal bruges. Vi havde visse betænkeligheder i forbindelse med den omfattende brug og afhængighed af det lokale computernet. Der har været eksempler på at computernettet gik ned, hvilket vores arbejdsform er meget sårbar overfor. Når vi foretog sikkerhedskopiering, kopierede vi flere hundrede filer over computernettet, hvilket også kan være en udfordring af skæbnen. Men vi har ikke haft nogen problemer med netværket og ser derfor ikke nogen grund til ikke at anbefale denne arbejdsform. Udbyttet af den tid, vi har investeret i at koordinere den praktiske udviklingsproces som et teamarbejde, har afgjort været tilfredsstillende. Et andet, og mindst ligeså vigtigt udbytte, og konsekvens heraf, er at vi kan levere en organiseret og synlig struktur videre til Silkeborg, som det vil være nemt for biblioteket at arbejde videre med, i forhold vedligeholdelse og videreudvikling af hjemsiden.

Rent praktisk organiserede vi vores arbejde på den måde, at vi arbejdede med hjemsiden i gruppesessioner, hvor alle fire på samme tid arbejdede på den praktiske side af projektet. Vi valgte at arbejde med tingene på samme tid og sted fordi kommunikation om tvivlspørgsmål og ændringer i høj grad lettes af, at alle er tilstede når beslutninger skal tages.

Hver især hentede vi de filer vi skulle arbejde med, fra det centrale lager over det lokale computernet, arbejdede med dem på maskinerne i multimedielaboratoriet og arkiverede dem i den nye version på samme server. Men ikke kun de filer vi selv producerede (om end de var de vigtigste) blev placeret centralt. I produktionen af hjemsiden havde vi brug for at arbejde med de nævnte programmer (jvf afnit 4.1), men da der også var andre, som brugte multimedielaboratoriet, havde vi ikke altid indflydelse på om vi kunne arbejde med hjemsiden fra de maskiner, hvorpå programmerne lå. Derfor kopierede vi de mest brugte udviklingsprogrammer over i det centrale lager, således at de altid var tilgængelige over lokalnettet. Det drejede sig blandt andet om: Web Weaver, Graphic Converter og Transparency. Vi havde derfor altid adgang til de mest nødvendige programmer, ligemeget hvilken computer, der blev udviklet fra.

Sikkerhedskopiering af systemet blev også mere overskueligt med det centrale lager, idet der kun var et sted at hente filerne fra, velvidende at det var de sidste nye udgaver der blev taget sikkerhedskopier af. Vi brugte en 88 Mb flytbar Harddisk (SyQuest) til at sikkerhedskopiere vores hjemside over på, dette blev gjort med få dages mellemrum. Ved brug af den flytbare Harddisk slap vi helt for at skulle bruge disketter, der er langsommere og har meget mindre lagerkapacitet.

4.4 Dagbogen

Vi har fra starten af projektets forløb ført en dagbog over vores møder, diskussioner og vedtagelser, for bedre at kunne holde rede på i hvilken retning vores designovervejelser gik. Det er på den måde betydeligt lettere at forholde sig til, hvordan designforløbet udvikler sig, og, i tilfælde af at udviklingen kører fast, have mulighed for at gå tilbage i forløbet for at søge en ændret kurs, eller revidere tidligere beslutninger, og ad den vej komme problemerne til livs.

For os har dagbogen fungeret som en slags påmindelse om resultater af diskussioner af ældre dato, og således hjulpet med at fastholde de beslutninger der tidligere var truffet. At føre dagbog over udviklingsprocessen har været nyttigt og er en anbefalelsesværdig metode til alle, der måtte gå i gang med en tilsvarende opgave.

4.5 Storyboard

Inden vi satte os til computerne for at lave hjemsiden, måtte vi have en ide om hvad det var vi skulle lave. I Laura Lemay's bog "Web Publishing with HTML" foreslår forfatteren, at man starter med at lave et storyboard, der er et slags skelet for strukturen og indholdet man har tænkt sig for hjemsiden. Vi brugte små sedler med snore imellem, der skulle symbolisere henholdsvis de enkelte sider og mulighederne for at lave hyperspring imellem dem. På den måde kunne vi uden at have rørt en computer, planlægge første udgave af strukturen for hjemsiden. Undervejs lavede vi mange ændringer i strukturen, først storyboardet, senere i hjemsiden.

4.6 Reviews

I løbet af designprocessen har vi afholdt tre såkaldte reviews, der har haft til formål at skabe et test- og diskussionsforum, som skulle afstedkomme konstruktiv kritik af hjemsiden på et givent udviklingstrin. Et review er aftalt møde mellem udviklere af en prototype og en gruppe folk, der skal afprøve prototypen i dens forskellige udviklingstrin. Deltagerne har været medstuderende og kursusleder fra humanistisk datalogi, 6.semester.

Vi opnåede tre ting ved at lave disse reviews; det ene var struktur i udviklingen af prototypen, fordi bestemte funktioner skulle være færdige til aftalte tidspunkter. Det andet var, at den kritik vi fik på prototypen, hjalp os til at se fejl, mangler eller nye idéer. Det tredje var øvelse i, allerede på et tidligt tidspunkt i udviklingen, at præsentere og videregive idéerne bag prototypen til en gruppe af mennesker, der ikke havde haft noget med den at gøre og derfor havde brug for en grundlæggende introduktion til den.

Et review kan afholdes i meget rigide rammer og følge de regler, den etablerede softwareudviklingsbranche har sat for det. Vores var noget mere uformel, men ikke desto mindre givende.

Indførelse af ny computerteknologi i en organisation bør ingen steder begrænses til at man stiller nogle maskiner op, lægger en manual på bordet ved siden af og regner med at brugerne selv finder ud af resten.

Introduktion af en hjemside som bibliotekets skal således tænkes ind i den sammenhæng, den er en del af.

Det vil i dette tilfælde betyde projekt "Det virtuelle Bibliotek" (Bilag 1).

Rammerne bliver således, først og fremmest, biblioteket i Silkeborg, som det fremgår af konceptet for "Det grænseløse Bibliotek" (modul 1), og i større målestok Silkeborg kommune og dens borgere, som det fremgår af konceptet "Silkeborg som Elektronisk By" (modul 2).

Set i denne ramme, må implementeringen af hjemsiden ses som en del af en kampagne, der skal inddrage og motivere lokalområdet til en debat om brugen af de nye elektroniske kommunikationsformer.

5.1 Promovering.

Idag er det ikke almindelig praksis at have Internet-forbindelse privat. Biblioteket er her et oplagt sted at etablere en første forbindelse, idet det er et offentligt samlingssted, hvor brugerne repræsenterer et bredt udsnit af byens borgere (brugerundersøgelser viser at Silkeborg Bibliotek besøges af ca 50% af byens borgere).

Ligesom bibliotekarerne på Silkeborg Bibliotek mener vi, det er vigtigt at folkebiblioteket etablerer en identitet på Internettet, særligt med henblik på fremtidig brug. Langsigtede promoveringsforslag til hvad der kan understøtte og etablere denne identitet for Silkeborg, er vanskelige at opregne, idet tilbuddet er så nyt, og erfaringerne omkring brug af Internettet herhjemme endnu er meget beskedne. En sådan identitet må udvikle sig over tid og gennem brugen, og vil her blive påvirket af mange variable faktorer både teknologiske og menneskelige.

Men biblioteket bør med lanceringen af tilbuddet være med til at anvise en måde at bruge Internettet og WWW på, og får derfor en aktiv og formidlende rolle, hvor rammen overordnet må etableres ud fra spørgsmålene: Hvad kan Internettet tilbyde biblioteket og hvad kan biblioteket tilbyde Internettet?

Vores implementeringsforslag forholder sig til situationen som den ser ud idag. På længere sigt, og med større indsigt i teknologiens rolle for biblioteket, bør profileringen af Internettet på Silkeborg Bibliotek justeres og revurderes. Her og nu må det handle om at få skabt en debat i lokalområdet og inddrage hvem som inddrages kan.

Hvad kan man gøre for at udbrede viden om de muligheder Internettet tilbyder på et folkebibliotek?

Der er de mere traditionelle muligheder; plancher, foldere og lignende. Udmærkede medier, der ikke må undervurderes, men også tiltag der kræver et vist minimum af tid og midler at iværksætte. Man kunne overveje at producere en præsentations- og oplysningsvideo, der kan promovere og informere om mulighederne i at bruge Internettet på biblioteket. Videoens målgruppe kunne eksempelvis være lokale foreninger, skoler, offentlige institutioner og forskellige firmaer, ligesom en sådan video kunne forevises på biblioteket.

Decideret kursusvirksomhed på biblioteket er også en relevant mulighed, med det formål at kvalificere borgerne til at bruge den nye informationsteknologi - og på samme tid formidle Internettets muligheder i lokalmiljøet. Her har vi diskuteret bibliotekets mulighed for at trække forskellige interessegrupper ind: Folkeskole og gymnasieklasser på flere forskellige trin. Ungdomsskolehold i datalogi, der bruger en kursusgang på at tage over på biblioteket og se på Internettet. Daghøjskolen. Og der er helt sikkert mange flere potentielle interessegrupper som bibliotekarerne på Silkeborg Bibliotek er bedre til at finde end os.

Der har siden indvigelsen af Internet-forbindelsen været flere henvendelser fra forskellige interesserede grupper, der er udmundet i et besøg på biblioteket og præsentation af Internettet. Denne præsentationsvirksomhed kunne også tænkes udbudt til grupper, der ikke kan forventes at ville møde op af sig selv, eksempelvis virksomhedernes medarbejderklubber, pensionistklubben eller forskellige hold under aftenskolernes voksenundervisning.

Man kunne i forlængelse af det forrige tiltag, fx finde informationer, der var relevante for bestemte interessegrupper, gå ud og præsentere det for dem sammen med en opfordring til at bruge Internettet på biblioteket. Lokale foreninger, fra Squaredance- til frimærkeklubben, der kunne have interesse i at hente informationer om ligesindede rundt omkring i verden hjem til Silkeborg, og derved også blive introduceret til hvad World Wide Web ellers kunne tilbyde deres gruppe.

Dette kunne i nær fremtid udvides til et tilbud om at have egne hjemsider liggende på bibliotekets server.

For at holde ideen om den elektroniske by i live må biblioteket sørge for at debatten om de nye computermedier holdes igang.

Internet-tilbuddet har allerede, fordi Silkeborg er det første bibliotek i landet, der tilbyder Internettet for sine brugere, fået en masse opmærksomhed, både i lokal og national presse. Det er vigtigt at biblioteket forsøger at følge op på denne medieomtale.

En mulighed kunne her være en fast spalte i lokalavisen, hvor biblioteket løbende orienterer om sine nye tiltag i forbindelse med hjemsiden (http-adresser, nye muligheder på hjemsiden, nye lokale interessegrupper der har koblet sig på, hvem der bruger terminalerne osv...).

Foredragsvirksomhed i lokalområdet er en anden mulighed, der kan aktivere brugernes motivation for at søge til bibliotekets terminaler, eller blot at tage del i diskussionerne omkring Internettets betydning i lokalområdet.

5.2 Miljø

Tilbuddet om Internettet på biblioteket er ganske nyt, de fire terminaler blev stillet til rådighed for bibliotekets brugere i april 1995. Der er derfor endnu ingen der rigtigt kan vide noget om hvilken rolle det nye fænomen vil komme til at spille i sammenhæng med et dansk folkebibliotek. Det er bl.a. en af grundene at projektet er blevet til.

Internet-gruppen på Silkeborg Bibliotek havde fra starten reserveret et bestemt hjørne af biblioteket til opstilling af Internet-terminalerne. De skulle stå samlet, og udgøre en helhed, - et Internet-miljø.

Internet-terminalerne på Silkeborg Bibliotek er allerede på nuværende tidspunkt stillet op i en "ø", hvor brugerne således ikke sidder side om side, men alle vender mod centrum af et rundt bord, der er inddelt i 6 båse, hvor der i fire står en terminal og i den femte en printer (den sidste er endnu tom).

Det er en god opstilling fordi den giver mulighed for kommunikation brugerne imellem. Under vores sidste besøg på biblioteket så vi mange eksempler på at brugerne henvendte sig til hinanden hen over maskinerne.

Bag terminal-øen er der på væggen en række tidsskrifthylder. Det ville være oplagt at bruge dem til at stille diverse Internet-blade og bøger frem på. Litteratur og blade er meget anvendelige idet de altid byder på et væld af adresser forskellige steder på WWW.

Silkeborg Bibliotek har også allerede anskaffet ,,The Internet Yellow Pages", et tykt opslagsværk, der er at sammenligne med en telefonbog, bare gældende for Internettets adresser. Den kan være et alternativ til de on-line søgeværktøjer, der findes både på hjemsiden og andre steder. Der findes flere andre lignende udgivelser om Internettet, fx "What's On In Cyberspace" fra Random House.

Internet-relaterede opslag kunne også med fordel have en plads i miljøet omkring terminalerne. Det kunne være adresser angivet af brugere eller bibliotekarer, eller udprintede billeder fra forskellige hjemsider. Fx kunne man fra bibliotekets side lave opslag om forskellige temaer med billeder og adresser, der kunne vække brugernes opmærksomhed og motivation for selv at gå ind og kigge på emnet i fokus.

Man kunne også gennem opslag på opslagstavler i nærmiljøet promovere forskellige services på WWW, fx FTP-funktionen, der giver mulighed for at hente programmer hjem til egen hjemmecomputer. Vante brugere af Internettet er sandsynligvis klar over at en sådan funktion findes, men opslagsmetoden har den styrke at den også henvender sig til andre lånere på biblioteket, der ikke har kendskab til de mange muligheder på WWW.

Der er allerede taget tilløb til at skabe miljø omkring terminalerne i Silkeborg, fx har personalet opstillet en advarselstavle for vejarbejde med påskriften "Informationsmotorvej under konstruktion".

5.3 Hjælp til brugen af hjemsiden

WWW er en næsten ubegrænset mængde af data, og en dynamisk størrelse, der vil forandre sig time for time. Det vil derfor være umuligt at skrive en udtømmende manual til det, da det ikke har samme uændrede funktionalitet som et traditionelt computerprogram, der forbliver det samme indtil man køber en anden version. Hjemsiderne på WWW udvikler sig og tilbyder nye muligheder og funktioner på Internettet, hvorfor en samlet skriftlig manual er omsonst.

Biblioteket er et offentlig sted med stor gennemstrømning af mennesker hver dag. Det betyder at den gennemsnitlige låner, ikke vil få en regelmæssig brug af hjemsiden. Det vil i de fleste tilfælde være noget, man sætter sig hen til, når man alligevel er på biblioteket. Netscape tilbyder mange kraftfulde funktioner til navigering på WWW, men spørgsmålet er, om man som gennemsnitlig biblioteksbruger har mulighed for at lære alle disse funktioner (og stadig huske dem næste gang man sidder ved terminalerne). Vi mener ikke, dette vil være tilfældet. Vi har derfor søgt at tænke skriftlige manualer så meget ud af prototypen som muligt, og at overflødiggøre dem ved en gennemskuelig struktur i hjemsiden og et sprogbrug, der virker forklarende i de relevante sammenhænge. Den funktionalitet, der knytter sig til browserens navigeringsknapper er det eneste vi i første omgang mener bør forklares med skriftlig materiale udenfor mediet. Vi forestiller os en planche, der fremhæver og kort forklarer, funktionerne i de fire navigeringsknapper i Netscape, vi anser for de væsentligste i denne forbindelse (back, forward, home og stop). Denne plance kunne hænges op ved hver af de fire terminaler.

Hvorvidt denne ene planche er nok, må vise sig gennem brugen og de erfaringer, der bliver opsamlet herigennem.

Det er for os at se ikke bibliotekets opgave at formidle alle de muligheder, der foreligger på WWW, men derimod at gøre brugerne selvhjulpne. At gøre brugerne selvhjulpne, vil i denne forbindelse blive at hjælpe dem til at tage de første skridt ud på Internettet - herfra må de klare sig selv på baggrund af de funktioner Netscape tilbyder.

At man er i stand til at klare sig selv på Internettet, kræver også at man som bruger har en forståelse af WWW mediets opbygning og strukturelle egenskaber. Således må biblioteket oplyse brugerne om hvilke principper, der ligger til grund for brugen af WWW, såsom hvordan man navigerer i en hyperstruktur og hvilke værktøjer og funktioner, der kan hjælpe dem til at komme videre i udforskningen og anvendelsen af Internettet.

Internettet fordrer her at bibliotekarerne omtænker deres formidlerrolle, og forbereder brugerne på, at her har de selv (brugerne) den afgørende rolle - her må de handle selv. Brugerne har i princippet de samme muligheder for at finde frem til WWW's informationer som bibliotekarerne og lige muligheder for at orientere sig. Rollerne udlignes, når funktionsknapperne og søgeværktøjerne først kan betjenes.

5.4 E-mail

Muligheden for at sende elektronisk post er af stor vigtighed for etableringen af en effektiv brug af Internettet, og forståelsen for Internettets kommunikative muligheder. E-mail er en integreret del af WWW, og da elektronisk post befordrer en stor del af kommunikationen på Internettet, vil det være vigtigt at opfordre til og understøtte brugen af E-mail-funktionen.

I skrivende stund er forberedelserne til en E-mail-server på Silkeborg Bibliotek i gang. Inden ret længe vil det således være muligt for borgerne i Silkeborg, mod et engangsbeløb, at anskaffe sig en elektronisk postadresse på bibliotekets server. Baseret på egne erfaringer med E-mail forventer vi at det vil få væsentlige konsekvenser for brugen af WWW på biblioteket. Med E-mail-funktionen forbedres den enkelte brugers muligheder for at kommunikere med andre brugere af Internettet væsentligt.

Som det ser ud nu er det netop kommunikative muligheder, der viser sig populære på biblioteket. WWW understøtter forskellige chat-modes, bla. "Talker", der giver mulighed for at flere WWW-brugere på samme tid udveksler replikker og på den måde har en "diskussion" kørene. Da vi besøgte biblioteket, kørte "Talker" på tre ud af fire maskiner, næsten uafbrudt, og bibliotekarerne kunne fortælle om en 12-årig dreng, der møder op hver dag. Han har fået faste "snakke-partnere" at diskuterer bla. computere med - en "kammerat" i Østrig, og en i Australien.

Som afslutning på vores samarbejde tog vi til Silkeborg med den endelige prototype. Vi brugte en dag på biblioteket på holde møde med medlemmer af den personalegruppe, der står for Internet-projektet dernede. Sammen gennemgik vi hjemsidens struktur, præsenterede ideerne bag de forskellige funktioner og hvad det var tænkt, at de kunne udvikle sig til. På den måde kunne vi være mere sikre på at meningerne med og baggrunden for prototypens forslag og ideer, blev forstået på den måde som vi har tænkt dem.

6.1 Tænk-højt-forsøg

Med os til Silkeborg havde vi bragt lydudstyr til optagelse af en række såkaldte tænk-højt-forsøg. Begrebet tænk-højt-forsøg er selvforklarende, idet det går ud på at forsøgspersonen i talte ord skal formulere hvad han/hun tænker i situationen, hvor vedkommende bruger prototypen.

Forsøgspersonen får udleveret et scenarie og en opgave. Scenariet er en lille historie, der etablerer en ramme om en imaginær brugssituation. Scenariet for vores tænk-højt-forsøg lød som følger:

"Du har læst i avisen og set i TV at Silkeborg Bibliotek er kommet på Internettet. Der er meget snak om dette Internet og du syntes det lyder spændende, derfor er du gået på biblioteket. På biblioteket har du fundet fire computere, der er tilsluttet Internettet og sidder nu foran en af dem."

Opgavearket blev ledsaget af en mundtlig præsentation af forsøgsleder, og en skriftlig forklaring af de vigtigste navigationsknapper i Netscape. Opgave 1 gik ud på at forsøgspersonen skulle prøve at finde frem til informationer om, hvordan han/hun fik et lånerkort. I opgave 2 skulle forsøgspersonen gå i "kommunale informationer" og prøve at sende en E-mail med et forslag om hvad hjemsiden kunne bruges til. Opgave 3 lagde op til at forsøgspersonen skulle bruge søgeværktøjet under "Ud på Internettet" og finde forlaget Munksgaard.

Tænk-høj-forsøget styres af en forsøgsleder, der varetager instruktionen af forsøgspersonen inde man går igang. Under forsøget må forsøgslederen kun efter en vis periode give hjælp, hvis forsøgspersonen kører helt ud på et sidespor i opgaven. Grunden til at lederen skal vente er, at det kan være interessant at se om forsøgspersonen selv kan finde ud af at løse problemet. Undervejs, hvor forsøgspersonen skal formulere sine tanker om løsningen af opgaverne, sidder der to personer og noterer hvad der foregår. Den ene koncentrerer sig om hvilke problemer forsøgspersonen har, mens den anden noterer hvad der foregår mellem forsøgspersonen og forsøgslederen.

Tænk-højt-forsøgene er behæftede med visse fejlkilder. Fx er det langt fra alle der er lige gode som forsøgspersoner. For nogle virker det unaturligt at "tænke højt", derfor siger de ikke særlig meget under forsøget. En anden usikkerhedsfaktor er at problemer med at løse opgaven både kan relatere sig til prototypen (det er dem der er interessante), men også til opgaveformuleringen, der kan have mangler.

Vi lavede tænk-højt-forsøg med fem bibliotekarer, der ikke havde nævneværdige erfaringer med brug af WWW eller Internettet. Forsøgene forløb lidt forskelligt, men havde klare fællesnævnere m.h.t. indikering af styrker og svagheder ved prototypen.

Vi kunne konstatere at samtlige forsøgspersoner havde meget let ved at tilegne sig de overordnede navigeringsfunktioner i Netscape. "Home" og "Back" blev forstået uden problemer. I det hele taget voldte den overordnede navigering i hyperstrukturen ikke de store problemer. Nogle af forsøgspersonerne benyttede også de knapper vi havde lagt ind på de forskellige sider i hjemsiden. Alle fandt i opgave 1 frem til informationerne om lånerkortet uden problemer. I opgave 2 havde folk lidt besvær med at forstå E-mail-funktionens opbygning og spurgte ofte forsøgslederen om et eller andet. Alle fik sendt E-mailen, og forstod sammenhængen, nogle skulle hjælpes lidt på vej. M.h.t. formuleringer af linkankere opstod der i opgave 3 problemer med punktet "Hva' vil du ha'?", der står for søgeværktøjet under "Ud på Internettet". Vi skrev det i sin tid ud fra en ide om at holde en uformel tone i sprogbrugen for hjemsiden, samtidig med at den skulle være blikfang i sin lidt utraditionelle formulering. Virkningen var lige omvendt. Samtlige forsøgspersoner stillede sig tvivlende overfor hvor søgeværktøjet var. Nogle gik efter et stykke tid ind i "Hva' vil du ha'?" og fandt værktøjet, mens 2 ud af 5 løste opgaven alternativt ved at gå ind i "Danske sider", hvor vi også har en link til Munksgaard.

De overordnede erfaringer opnået gennem tænk-højt-forsøgene tyder på at WWW, i overensstemmelse med dets popularitet, er relativt nemt at finde ud af for ikke-erfarne brugere. I hvert tilfælde så længe at der ikke er tale om mere indviklede funktioner end dem vi afprøvede i forsøgene. Det springende punkt er ikke Netscape og dets funktioner, men om hjemsiden er af en kvalitet, der ikke lader brugerne i stikken. Vi ser konklusionen på brugertestene som en bekræftelse på vores holdninger om at det i vid udstrækning er hjemsidens struktur, indhold, funktionalitet og layout, der er med til at afgøre brugervenligheden på WWW. Derfor er vores pointe omkring nødvendigheden af fremtidig omtanke og designmæssig gennemarbejdethed i hjemsider der kommer, blevet aktualiseret af brugerforsøgene på biblioteket.

6.2 Fremtiden for Internetprojektet

Hvad er planerne for projekt "Det Virtuelle Bibliotek's" videre forløb?

Søren Christian Hansen, vicestadsbibliotekar, giver følgende beskrivelse (Jvf. bilag 3):

"Da vi mener, at det er vigtigt at biblioteket spiller en ny rolle som et lokalt center for kommunikation og som formidler af lokal og global information, begynder efter sommerferien et nyt delprojekt med navnet "Det elektroniske forsamlingshus". Brugerne får adgang hjemmefra og kan via modem benytte bibliotekets Internet-adgang eller deltage i lokale diskussionsgrupper. Til at styre diskussionsgrupperne er vi ved at nedsætte en brugergruppe, der skal administrere indholdet

Det elektroniske forsamlingshus:

- Foreningsregister, hvor foreninger og organisationer præsenterer og udveksler information.

- Litteratur og poesi, hvor man udgiver egne digte og fortællinger.

- Krambod, med køb og salg for private.

- Pennevenner, hvor man finder og får elektroniske venner.

- Computer, hvor man udveksler nyheder og får hjælp fra kolleger.

- Uddannelse, hvor uddannelsesmulighederne i Silkeborg præsenteres.

- Få hjælp fra en ekspert, f.eks. Til have eller bilreparation.

- Politik, hvor man deltager i den lokale samfundsdebat.

I foråret 1996 starter delprojekt "Silkeborg - elektronisk by", hvor vi præsenterer information om Silkeborg for Internettets brugere.

Silkeborg - elektronisk by:

- Erhvervsinformation, hvor f.eks. Erhvervsmuligheder, byggegrunde, Erhvervskontor og firma-homepages præsenteres.

- Turistinformation, hvor feks. lokale seværdigheder med billeder, hoteller, campingspladser, Turistkontoret og lignende præsenteres.

- Museer, f.eks. Asger Jorn-museet med billeder af malerierne.

- Silkeborgs historie, der udgives som bog i anledningen af byens 150 års.

Sidste del af projektet hedder "Det elektroniske Rådhus", hvor vi etablerer mulighed for at borgerne kan hente statslig og kommunal information, hvor man kommunikerer med Rådhusets forvaltninger og byrådsmedlemmerne, hvor man kan få svar tilbage.

Det elektroniske Rådhus:

- Kommunal (og statslig) information.

- Information til borgerne

- Lokalplaner

- Sociale tilbud, osv.

- Kommunikation med forvaltninger.

- Kommunikation med byrådsmedlemmer."

Planerne for Internettets fortsatte udvikling i Silkeborg by og Bibliotek er, som det kan ses, ret omfattende. Det bliver interessant at følge udviklingen fremover.

Vi håber at det stykke arbejde vi har gjort omkring koncept for prototype og Internettets rolle på Silkeborg Bibliotek har båret frugt. Vi ønsker personalet på biblioteket al mulig held og lykke i fremtiden.