Bag om projektet
 |
 |
Formålet
Formålet med dette projekt er et led i mit afsluttende 7. semester på Danmarks Biblioteksskole, et såkaldt erhvervsrelateret projekt. Det overordnede formål har været litteraturformidling af essaygenren. Med udgangspunkt i Internettet som formidlingsmedie, har jeg villet udvikle en samlet præsentation af denne genre, hvilket har resulteret i dette websted.
|
Som afsæt for projektet har jeg haft min bacheloropgave fra 6. semester, hvor jeg mere indgående har forsøgt at redegøre for genrens formidlingsmæssige potentialer og relevans. Bacheloropgaven er så blevet fulgt op af denne ressourceguide, hvor jeg afprøver min teoretiske viden i praksis og udvælger forskellige sider af essayet til formidling. De nærmere redegørelser herfor fremgår af min rapport over projektet, hvor man kan se, hvad jeg har bakset med af vanskeligheder og udfordringer.
Målgruppen
Målgruppen for denne webside er den alment interesserede læser, men siden henvender sig også til studerende og undervisere på forskellige niveauer, fra folkeskolen til universitet, der har danskfaget og/eller litteratur som beskæftigelse.
Essayets iagttagelse. Bacheloropgave
Abstract:
Denne bacheloropgave omhandler tematiseringen af dokumenttypen og essaygenren. Den er et forsøg på at tematisere essayet i BDI-faglig kontekst, og gør brug af Niklas Luhmanns iagttagelsesteori, suppleret af Lars Qvortrups læringsmodel. Emnebegrebets erkendelsesmæssige potentialer, som de er formuleret hos Birger Hjørland, gennemgås ligeledes i denne forbindelse og udbygges med ovennævnte teori og metode. Sluttelig konkluderes det, at essayet ikke er tilstrækkelig belyst indenfor BDI-området, samt at nærværende opgave gør det muligt at overføre nævnte læringsmodel som en iagttagelsesmulighed med henblik på at synliggøre potentialerne for en fremtidig formidling af essayet.
Essayets iagttagelse (PDF-fil, 703 KB).
Bilag til Essayets iagttagelse (PDF-fil, 221 KB).
Essayet - en øjeåbner. Rapport over webprojektet
Abstract:
Denne rapport omhandler webformidling af litteratur, nærmere bestemt essaygenren. Rapporten beskriver projekt Formidling af essayets potentialer, udarbejdet i samarbejde med Silkeborg Bibliotek. Projektet munder ud i et produkt, et websted med titlen Essayet en - øjeåbner. Rapporten gennemgår arbejdsprocessens metoder, herunder selektion af indholdet til formidlingen, designmæssige principper og problemstillinger, overvejelser over brugervenlighed samt værdiforøgelse i formidlingen af genren på Internettet. Sluttelig konkluderes og evalueres der på resultatet af det færdige webprodukt.
Essayet - en øjeåbner (PDF-fil, 817 KB).
Bilag til Essayet - en øjeåbner (PDF-fil, 402 KB).
Essayet - en øjeåbner fik en fornem pris på Danmarks Biblioteksskole
Læs motivering for prisoverrækkelsen.
|

 |
|

Publiceret 1. marts 2003
|
|