Essayet - en øjeåbner Til forsiden


Du er her:
Silkeborg Bibliotekerne Essayet Mine favoritter

Indholdsmenu med 10 ikoner Temaer i essayet Essayet i medierne Essayets verdensbillede Danske essayister Mine favoritter Bag om genren Michel de Montaigne Litteratur om genren Bag projektet Kontakt os
Mine favoritter

For mig er essayet oplagt til at forene viden og oplevelse, skøn- og faglitterære træk ved litteraturen. Essayet er et ikke helt tosset alternativ til "de lange romaner", eller "de tunge lærebøger". Ikke mindst fordi essayet er en kort tekst, der kan tilegnes i et stræk. Personligt er det variationen i essayet, jeg er fascineret af. Jeg leder i essayet efter nogle genkommende temaer, som ofte varieres ud i det uendelige. Det er forholdet mellem natur og kultur, kunstens rolle i samfundet, tematiseringer af den vestlige civilisation, livsfilosofiske anskuelser m.m. Her har du en række af de essays, jeg har fundet interessante.



Thorkild Bjørnvig Thorkild Bjørnvig
Det religiøse menneskes ansigter. I hans: Den følende planet

Den følende planet er titlen på en samling essays af Thorkild Bjørnvig, hvoraf jeg bl.a. har læst "Det religiøse menneskes ansigter" fra 1972. Bjørnvig har været lidenskabeligt optaget af relationen mellem natur og kultur, civilisationens udviklingsgang og de konsekvenser, en ekspanderende videnskabelig kultur kan tænkes at have for den menneskelige eksistens på planeten. I essayet "Det religiøse menneskes ansigter" kredser Bjørnvig om det religiøse i mennesket, der har måttet vige pladsen til fordel for en skråsikker videnskabeliggørelse. Det er konstellationen mellem det rationelle, målelige og den irrationelle, flygtige følelse, som foldes ud, med eksempler fra litteraturens verden. Et spændende essay om teknikkens grænser og erotikkens religiøse dimension.
Læs mere


Karen Blixen Karen Blixen
Mit livs mottoer

Den finlitterære åndsaristokrat Karen Blixen kan også læses af dødelige væsner. Hendes beskedne essaybidrag er et eksempel på, at forfattere også begiver sig uden for eller supplerer deres skønlitterære virksomhed. Blixen kender alle som storytelleren, den store fortællerske, ikke som essayist. Men hendes essays præsenterer os for en række mindre kendte indblik i hendes forfatterskab. Mit livs mottoer er titlen på et af dem. Her møder man Blixen uden alle de mange masker og fortællestemmer, men med alvor, oprigtighed og klarhed i tonen. Essayet betoner, hvordan hun livet igennem ændrer sin holdning til tilværelsen og beretter om de konstanter, der har bærende kraft i et menneskes tilværelse. Mit livs mottoer løfter noget af sløret for drivkraften bag hendes fortællinger.
Læs mere


Joseph Brodsky Joseph Brodsky
Hvordan man læser en bog

En hærdet eksil- og nobelprisforfatter er, hvad der her introduceres. Navnet er Joseph Brodsky. Jeg vil fremhæve samlingen Hvordan man læser en bog, hvor han i essayet af samme navn indskriver sit bud på, hvad man "skal" læse af litteratur. Essayet er fra en tale ved en bogmesse i Torino. Her spankulerer han ufortrødent og frontalt ind i et minefelt, diskussionen om god og dårlig litteratur. Joseph Brodskys intentioner er provokerende, kontroversielle. Ideen er at komme med et trick til, hvordan man sparer en masse tid med at pløje store prosaiske, anmelderroste helteværker igennem. Eller med at læse en masse irrelevant hø, som han udtrykker det. Han sværger til digtningen, da den øjeblikkelig afslører sig selv, sin komposition, sproglige balance osv., idet den er litteraturens mest koncentrerede udtryksform, og desuden har "rejst længst".
Læs mere


Suzanne Brøgger Suzanne Brøgger
Kærligheden til døden. I hendes: Kvælstof. 1980-1990

Essayet "Kærligheden til døden", fra samlingen Kvælstof, handler ikke overraskende om forholdet mellem kærligheden og døden. Med udgangspunkt i en personlig oplevet episode i et tog, demonstrerer Suzanne Brøgger, at vi opfatter kærligheden og døden som hinandens modsætninger. Effektfuldt, dristigt og provokerende får hun indkredset sine pointer. Essayet former sig som en appel, en opfordring til at få os til at se åbent på vores eksistens og det gådefulde ved vores livsvilkår. Hun forholder sig i teksten skiftevis søgende, spørgende og kæder døden og kærligheden sammen, som to uadskillelige fænomener, vi ikke kan holde adskilt.
Læs mere


Bruce Chatwin Bruce Chatwin
Nomadeinvasioner. I hans: Hvad gør jeg her

Er der en forfatter, der rejser med skrivepennen i behold, må det siges at være Bruce Chatwin. Den uopslidelige, engelske vandrer. "Nomadeinvasioner" fra samlingen Hvad gør jeg her, er en titel der dækker over en af hans store passioner, studiet og refleksionen over de gamle nomadiske kulturer. Det nomadiske alternativ, som han andetsteds kalder det, rummer for os storbyboere en eksotisk og uopnåelig kontrast til vores tekniske tidsalder. I studiet af nomadekulturerne henter han en del af sine teorier og kulturkritiske betragtninger om vor tids mentale rastløshed. Nomadernes usikre bevægelse fra sted til sted, de knappe livsfornødenheder osv. spejler han i vores overflodssamfund, med forankring i fast ejendomsret, vælfærdsideer og vækstfilosofi. Chatwin er en opdager, på sporet af det oversete, det fremmede og det anderledes. Han skriver om sine møder med sære mennesker fra rejser rundt omkring i verden, med sans for kulturelle kløfter og barrierer mellem dem og vores vestlige værdier.
Læs mere


Jens Christian Grøndahl Jens Christian Grøndahl
Mens den ene hvisker og den anden lytter. I hans: Ved flodens munding

Grøndahl, der har skrevet to essaysamlinger, som begge er blandt mine favoritter, er efter min mening lidt af en sproglig kapacitet. Store ord, jeg dog mener holder ved nærmere eftersyn. Hans essaystik vil jeg fremhæve som et eksempel på, hvordan en essayist "skrivetænker", som Thorkild Borup Jensen har udtrykt det. Grøndahls essays giver læseren en fornemmelse af, at der skrives, mens essayistens ord træder frem for læserens øjne, som en processuel tilstedeværelse, en konstant tilblivelse. I essayet "Mens den ene hvisker og den anden lytter", fra samlingen Ved flodens munding, reflekterer han eksempelvis over den moderne kunst, over fordringen om at skabe original kunst, det sproglige forhold til læseren m.m. Han medtænker samtidig, i indskudte spring og formuleringer, sin egen forfattervirksomhed. Grøndahl markerer herved den tætte, fortrolige forbindelse mellem den, der læser og den, der skriver. En ikke uvæsentlig ting, som er med til at gøre litteraturen nærværende.
Læs mere


Carsten Jensen Carsten Jensen
Af en astmatisk kritikers bekendelser

I Danmark har vi haft mange rapkæftede kulturkritikere gennem tiderne. Carsten Jensen er en af dem. Han kritiserer, kommenterer og diskuterer litteratur og litteraturteori i Af en astmatisk kritikers bekendelser. I essaysamlingen kommer han ind på begrebet om forfatterens forhold til værket, og omtaler begrebet om sandhed, som en afgørende faktor ved forfattervirksomheden. Værdier, skoler, venskaber og personlige incitamenter til at skrive endevendes med kyndig hånd i et tydeligt og indlevende sprog, med inspiration fra verdenslitteratur, filosofi, hverdagserfaringer osv.
Læs mere


Montaigne: Essays Michel de Montaigne
Om at holde hus med sin vilje. I hans: Essays

Montaignes Essays er nærmest pligtlæsning for kommende essayentusiaster. Med udgangspunkt i sit ansvarsfulde borgmesterembede reflekterer Montaigne i essayet "Om at holde hus med sin vilje" over den menneskelige karakter. Han diskuterer fortroligt, henvendt til læseren, vores fælles tilbøjeligheder til at antage forskellige værdier, moraliteter og karaktertræk. Han er uhyggelig detaljeret og generøs i sine konstruktioner af dyder og laster, altid pendulerende mellem de træk, han værdsætter og foragter ved mennesker. Man kan gennem teksten ligefrem fornemme, hvordan han sidder og tænker for og imod det, han skriver. Jeg nævner i flæng: misundelsen, selvoptagetheden, forholdet mellem at tjene sine egne og andres interesser, viljens afveje, vildveje og justeringer med alderen, stræbsomheden og tålmodigheden. Sågar den lumske vane, menneskets trang til grænsesprængning og forholdet mellem rettigheder og behov, inddrager han. Hele tiden spejler Montaigne sig i sine egne embedserfaringer. Som sagt, han burde være pligtlæsning.
Om forfatteren


Henrik Wivel Henrik Wivel
Ansigt til ansigt. Om Rembrandts selvportrætter - et spekulativt forsøg. I hans: Selviagttagelse

Fra samlingen Selviagttagelse vil jeg fremhæve essayet "Ansigt til ansigt. Om Rembrandts selvportrætter - et spekulativt forsøg". Wivel serverer os her en hel række nøgler til forståelsen af Rembrandts kunst, som den først og fremmest udfoldes i de utallige selvportrætter. Essayet kredser om kunstværkets tilblivelse, hvad der ligger gemt i det, vi kalder den kunstneriske skabelsesproces. Det, som bærer en mening med tilværelsen. Udpluk af Rembrandts raderinger og malerier afslører en kunstnerisk dokumentar til en gådefuld kunstners liv. Spændende er især Wivels fremstilling af myten om Rembrandt og hans pointeringer af "øjeblikkets" kunst hos Rembrandt. Det teatralske, iscenesættelsen, sjælens temperamenter, der males til utrættelighed.
Læs mere


Skyd dig ind på dine egne interesser:

   
Dansk flag Norsk flag Svensk flag Tysk flag Fransk flag Engelsk flag Amerikansk flag
Søg efter flere danske eller udenlandske essayister


På bibliotek.dk kan du søge på alle de essays, der er udgivet i Danmark.

 Et udvalg af forfatterpræsentationer på nettet.
Til toppen

Publiceret 2. februar 2003. Jesper Abild Jensen.