Essayet - en øjeåbner Til forsiden


Du er her:
Silkeborg Bibliotekerne Essayet Præmiering af projektet

Indholdsmenu med 10 ikoner Temaer i essayet Essayet i medierne Essayets verdensbillede Danske essayister Mine favoritter Bag om genren Michel de Montaigne Litteratur om genren Bag projektet Kontakt os
Stipendiefonden præmierer de bedste opgaver

Jesper Abild Jensen modtager fornem pris fra Stipendiefonden på Danmarks Biblioteksskole
Motivering af opgaveprisen i Aalborg
ved lektor Jan Graulund, Institut for Kultur og Medier.

At finde et foregangsprojekt – blandt mange gode og flere fremragende projekter – der rager lidt op over de øvrige er i vor verden en velkendt; men ikke desto mindre svær kunst. I jagten og i denne motivering er anvendt ØNSKEKVIST – modellen af Langsted, Hannah og Rørdam. –. Ikke for at finde vand; men et "guldrandet" projekt. Nogle af jer vil kende modellen som VKS-modellen, hvor værdsættelsen relateres til parametrene

VILLEN, KUNNEN OG SKULLEN eller omskrevet
Parametrene ENGAGEMENT, KVALIFIKATIONER eller KOMPETENCER, samt ORGANISATORISK eller samfundsmæssig NØDVENDIGHED.

I dette tilfælde engagement bestemt som projekt- og formidlingsglæde med den tilknyttet vilje til at sætte det igennem, man brænder eller er kommet til at brænde for og som – når det går højt – forener personlig engagement med biblioteksfaglig og samfundsmæssig engagement.

Som kunnen, det der hviler på, omsætter og udvikler biblioteksfaglige, personlige og sociale kompetencer og ikke mindst har blik for og respekterer anden og andre kompetencer som en berigelsesmulighed, når nyt skal udvikles og gennemsættes organisatorisk og samfundsmæssigt.

Som skullen eller nødvendighed har blik for projektfeltets uomgængelighed i et bibliotekarisk teori- og praksisfelt med det mål at medvirke til understøttelsen af bibliotekernes samfundsmæssige opgave og berettigelse.

Sammenfattende er vi gået efter et foregangsprojekt, hvor personen i projektet har formået at forene teori med udvikling af bibliotekernes praksis og det på en så suveræn måde, at det får såvel personen som biblioteksskole- og væsen til at lyse i samfundet.

Det projekt, der forener disse elementer på et højt niveau er et projekt, der har sat sig det mål, at udvikle et nyt formidlingsværktøj for en litterær genre; nemlig essayet. Motiveringen har været dels den personlige glæde ved genren, dels denne genre´s stedmoderlige behandling i såvel teori som den biblioteksfaglige og –praktiske organisering og formidling. Projektet har sat og indfrier langt hen det mål, at frigøre essayets mange potentialer i faglige og kulturelle processer.

  • projektet baserer sig på en overbevisende og dyb teoretisk og historisk dokument- og genreanalyse
  • bidrager med et nysyn på denne genres faglige og dannelsesmæssige potentialer i det senmoderne samfund
  • og tilbyder –ikke mindst – en biblioteksfaglig funderet frisættelse af denne genres potentialer i udviklingen af et webbaseret værktøj for brugere og bibliotekarer.
Vi vil gerne se Jesper Abild Jensen heroppe for at hændre ham for projektet ”Formidling af essayets potentialer" – udført ved Silkeborg Bibliotek og i februar tilgængelig som netressource under navnet – ”Essayet – en øjeåbner”.

- Jan Graulund

(Danmarks Biblioteksskoles nyhedsbrev Ugeavisen, 6. februar 2003).


Til toppen

Publiceret 11. februar 2003.