Kulturkanon Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Kulturkanon Silkeborg

Kanonen er ladet med... Silkeborg!
Fakta:
En kanon (med tryk på første stavelse) kommer af græsk og betyder rør eller rettesnor.
Kulturminister Brian Mikkelsen har offentliggjort den officielle danske kulturkanon, der ifølge ministeren ikke skal være en "national facitliste, men en invitation til at blive lidt klogere".
Det er en oversigt over absolutte hovedværker inden for en lang række områder af den danske kultur.

Så er kanonen fyret af. Brians kanon. Den danske kulturkanon. En lang række værker indenfor syv kunstarter: litteratur, billedkunst, film, arkitektur, design og kunsthåndværk, scenekunst og musik, er blevet ophøjet til nationale klenodier og medtaget i den officielle danske kulturkanon.

Kulturkanonen har været udsat for en del kritik. Nogle mener, at den er udtryk for statsligt smagsdommeri, andre at den er nationalistisk. Ind til videre har den dog været i stand til at vække debat og opmærksomhed om nogle af vores kulturelle hovedværker.

Silkeborg godt repræsenteret
Og Silkeborg har sat sine tydelige fingeraftryk på positivlisten over de mest uomgængelige værker i dansk kultur - hvis man ser lidt bredt på det. Tag nu Asger Jorn, som med sit hovedværk Stalingrad har slået Jellingstenen, Skagensmalerne, Thorvaldsen og mange andre. Eller Per Højholt, der har boet i Silkeborg og blandt andet har udødeliggjort den arketypiske Gitte i de dertil hørende monologer.

Med lidt god vilje kan man også sige at navne som H.C. Andersen, Peter A.G., Lars Lilholt og Kjeld Abell har tilknytning til Silkeborg, og er med til at bringe by og egn ind i varmen hos det fine selskab af nationale kulturelle klenodier.



Asger Jorns Stalingrad
Asger Jorns "Stalingrad".
Foto: Lars Bay ©.

Se stort billede på Silkeborg Kunstmuseums websted.
Asger Jorns "Stalingrad" er det nyeste af de 12 kunstværker, der er udvalgt indenfor billedkunst i den nationale kanon. Dermed cementeres maleriets og Jorns betydning for den danske malerkunst, og placeres på en fornem plads som en del af den danske kulturarv.
Jorn arbejdede med det store værk i flere perioder fra 1957 til sin død i 1972. Kunstværket skildrer de voldsomme begivenheder ved Stalingrad under anden verdenskrig. Det er inspireret af en vens beretning om deltagelsen i kampen og har paralleller til Picassos "Guernica".

Per Højholt er kommet i fint selskab med blandt andet Oehlenschläger, Kierkegaard og Johannes V. Jensen med digtet "Personen på toppen".
Digtet er bragt i samlingen "Praksis, bind 9 : Det gentagnes musik".
Måske ikke Højholts mest kendte digt, men i digtet hedder det blandt andet: "Jeg drømmer om et digt lige så indiskutabelt som at hovedvej A 15 trækker sig op over bakken med fire lastvognstog sejt krybende op, opad indtil gederamsen heroppe nejer for vindtrykket..."
Per Højholt
Per Højholt.
Foto: Poul Ib Henriksen ©.

H.C. Andersen
H.C. Andersen.
H.C. Andersen er med i kanonen med eventyret om "Den lille havfrue", og den gode H.C.s tilknytning til Silkeborg er jo almindelig kendt. Flere gange besøgte Andersen Silkeborg og Drewsens familie, hvilket er omtalt i hans dagbøger og andre steder, ligesom "Ib og lille Christine", "Laserne", "Christines Billedbog", "Flipperne" og flere andre af hans skriverier knytter sig til eller er inspireret af Silkeborg.

Også Peter A.G. Nielsen og Gnags er blevet kanoniseret med sangen "Under bøgen". Peter har jo bolig i Laven og lokal tilknytning.
"Under bøgen" er blevet en klassiker og nu altså officielt adlet sammen med sange som "Solitudevej", "Heksedans", "Så længe jeg lever" med flere andre - af andre kunstnere, forstås. "Under bøgen" kom i 1977 på albummet "Er du hjemme i aften".
Peter A.G. og Gnags
Peter A.G. og Gnags.

Lars Lilholt
Lars Lilholt.
I samme boldgade har Lars Lilholt indskrevet sig i historien med hittet "Kald det kærlighed". Sangen har gennem mange år været en landeplager, og også Lilholt bor på og har tilknytning til Silkeborgegnen.
"Jeg er da en glad mand," udtaler han til Midtjyllands Avis i anledning af kanoniseringen - "Jeg er overrasket, men på den anden synes jeg ikke, det er ufortjent."
Og det synes vi andre heller ikke, Lars. Godt gået!

I den ny Silkeborg storkommune kommer Blicheregnens Museum i Thorning indenfor grænserne, og derfor kan kommunen nu bryste sig med at have Steen Steensen Blicer som lokal koryfæ. Den uldjyske forfatter er med i kulturkanonen med historien om "Præsten i Vejlby" og sangen "Det er hvidt derude"
Steen Steensen Blicher
Steen Steensen Blicher.

Flora Danica
Flora Danica.
Flora Danica har da ikke meget med Silkeborg at gøre? - Og dog. Faktisk har Silkeborg Bibliotek et af landet mest velbevarede eksemplarer af værket stående, det værk der gav inspiration til de fornemme porcelænsdekorationer.
Bøgerne opbevares forsvarligt i bibliotekets brandsikre boks, så det er sikret til alle tider.
Værket er præsenteret på en specialside udarbejdet af Jakob Poulsen, der som bibliotekarstuderende var tilkyttet biblioteket.

Kjeld Abell har skrevet teaterstykket "Anna Sophie Hedvig" og dermed også skrevet sig ind i historien, i den danske kulturkanon.
Men tilknytningen til Silkeborg... ja, den kan man tale om i skuespillet "Silkeborg", et besættelsesdrama, der er en blanding af drømmespil og hyperrealisme.
Stykket tager udgangspunkt i Himmelbjerget og Silkeborgegnen, så med lidt god vilje er Kjeld Abell også en af vore...
Kjeld Abell
Kjeld Abell.
Til toppen

Find på websiderne. Publiceret 30. januar 2005. Opdateret 10. februar 2005. Jørgen Høst.